Æg kan befrugtes uden sæd
Australske forskere har i dyreforsøg udviklet en teknik, der gør det muligt at befrugte et æg uden brug af sædceller. Teknikken kan i teorien betyde, at barnløse kan hjælpes til at få børn - og at eksempelvis lesbiske par kan få børn, uden at der involveres en mand. Danske og internationale forskere betegner teknikken som revolutionerende, skriver Politiken.
- Dette er mageløst, simpelthen, Men vi skal selvfølgelig se de første museunger blive født, før vi kan tro på, at det kan lade sig gøre i praksis, siger klinikchef, overlæge, dr.med. Anders Nyboe Andersen, Rigshospitalets fertilitetsklinik til Politiken.
Det revolutionerende i den nye teknik er, at det har vist sig muligt at befrugte et æg med ganske almindelige celler fra kroppen, somatiske celler, der ikke kommer fra forplantningsorganerne. Det har hidtil ikke kunnet lade sig gøre, fordi somatiske celler indeholder to sæt kromosomer, mens sædceller kun indeholder ét.
Men forskerne fra Monash University i Melbourne, Australien, benyttede kemiske teknikker til at skaffe sig af med det ekstra sæt kromosomer. Dermed blev det i et laboratorium muligt at smelte disse celler sammen med ægcellerne, der også kun indeholder ét sæt kromosomer, og som først kan blive til et normalt befrugtet æg, når det kobles sammen med et andet sæt kromosomer.
- Dette er ægte revolutionerende og potentielt meget vigtigt. Den virkelige fordel ved denne teknik er for de mænd, der ikke kan producere sperm. Hidtil har man altid sagt, at de kunne klone sig selv. Det smukke ved den nye teknik er, at det gør kloning overflødigt. Dette er faktisk en meget bedre teknik og etisk langt mere acceptabelt, siger den britiske professor Robert Winston.
Forskeren bag teknikken, dr. Orly Lacham-Kaplan, har brugt mus til sine forsøg. Den næste - kritiske - fase er at overføre hundredvis af de små befrugtede æg, fosteranlæg, til mus for at se, om de kan leve og udvikles.
- Hvis vi får levende, sunde "babyer" ud af disse fosteranlæg, så vil vi sige, ja det er en reel mulighed, siger Orly Lacham-Kaplan til BBC.
Ifølge Anders Nyboe Andersen er der al mulig grund til at tro, at succes med et dyreforsøg også vil betyde succes for mennesker.
- Der er her tale om nogle meget fundamentale grundmekanismer, som i princippet er de samme for mennesker og dyr. Hvis det lykkes på mus, tror jeg også, at det vil lykkes på mennesker. Jeg kan forestille mig teknikken anvendt på for eksempel cancerpatienter eller andre mænd, som ikke kan producere sædceller, måske også rygmarvsskadede, siger Anders Nyboe Andersen.
/ritzau/