Nekrolog: Grevinde de Monpezat

Prins Henriks mor, grevinde André de Laborde de Monpezat er stille sovet ind i sit hjem "le Cayrou", Albas, Lot søndag.

Grevinde de Laborde de Monpezat blev i februar 1998 enke efter Grev André de Laborde de Monpezat. Grevinden efterlader 6 børn: Francoise, Madame Claude Bardin, Henri, Hans Kongelige Højhed Prinsen, Etienne, Greve de Monpezat, Jean-Baptiste, Greve de Monpezat, Catherine af Søster-ordenen Notre Dame de Calvaire og Maurille, Madame Jacques Beauvillain samt 18 børnebørn, oldebørn og et tipoldebarn.

Grevinde de Laborde de Monpezat blev født Renée Doursenot den 26. oktober 1908 i Perigueux i Frankrig. Som ung kom hun i 1920'erne til Fransk Indokina, hvor hun mødte den unge greve André de Laborde de Monpezat.

Han gjorde tjeneste ved de franske styrker i Syrien, men i 1927 rejste han til Hanoi i Fransk Indokina (nuværende Vietnam), hvor faderen Henri de Monpezat havde opbygget en stor virksomhed med gummiplantager, kulminer og en avis i storhedstiden for Anden Verdenskrig i Hanoi og Tonkin.

Da Henri Monpezat døde i 1929 overtog og drev den unge André virksomhederne sammen med sin bror.

I 1931 giftede Renée Doursenot sig med grev André Monpezat, og parret fik i alt ni børn, hvoraf de tre døde tidligt. Prins Henrik, som er nummer to, født 1934, har beskrevet sin barndom i det store hus i Hanoi som meget lykkeligt med barnepiger og et ekstravagant koloniliv for forældrene.

Efterhånden udviklede de politiske forhold i landets sig til ugunst for den franske kolonimagt, så greveparret måtte forlade Indokina i 1937, da de købte vinslottet "le Cayro" i byen Albas.

Da Anden Verdenskrig brød ud gjorde grev André tjeneste i den franske hær, hvor han også havde grevinde Renée med, dengang kunne man tage sin kone med i krig. Under den tyske besættelse blev der nedkastet forsyninger til den franske modstandsbevægelse på greveparrets vinslot "le Cayrou".

I efterkrigsårene tog familien igen til Hanoi først i 1948 til 1950 og igen 1951 til 1952 for at prøve at redde familiens ejendom. Men derefter var det vinproduktionen på "le Cayrou" og den store familie, der blev det vigtigste samlingspunkt.

Det var også på "le Cayrou", at de begge døde.