Miljøet har overlevet Øresundsbroen
Vandet, saltet og ilten strømmer gennem Øresund, som før byggeriet af Øresundsbroen gik i gang. Det konkluderer Det Internationale Rådgivende Ekspertpanel, som løbende har fulgt arbejdet med Øresundsbroen og har haft til opgave at kontrollere miljøet.
Da loven om anlæg af Øresundsbroen blev fremlagt i 1991, medførte det ellers en storm af protester fra kritikere. De frygtede, at broen ville ødelægge miljøet i både Øresund og Østersøen ved at forhindre netop vandgennemstrømningen. Kritikken blev ført så højt op som Højesteret og den svenske Vattendomstol.
Men nu - mere end et halvt år efter åbningen af broen - er der ingen tegn på, at miljøet har lidt nævneværdigt.
Ekspertpanelets konklusion fremgår af en netop offentliggjort rapport om miljøet og Øresundsforbindelsen. Her kan man også læse, at både dyre- og planteliv stort set er på samme niveau som før Øresundsbroen.
Nulløsningen
Ifølge Henning Karup, der er biolog i Miljøstyrelsens havkontor, må nulløsningen anses for at være gennemført.
Nulløsningen var den miljøbetingelse, som Øresundsbro Konsortiet skulle opfylde under byggeriet. Den betød, at broen ikke måtte ændre ved, hvor meget vand, der strømmer gennem Øresund, og hvor salt- og iltholdigt, det er.
»Alt tyder på, at miljøet i Øresund har det godt. Vi mangler stadig at få de sidste rapporter om dyre- og plantelivet, men det, vi har modtaget, er positivt,« siger han.
Miljøorganisationen Greenpeace var sammen med Danmarks Naturfredningsforening nogle af de ivrigste modstandere af byggeriet. Her har kampagnechef Jan Søndergaard ikke fortrudt, at organisationen råbte op på miljøets vegne.
»Det byggeri, der i dag krydser Øresund, er meget langt fra det, vi protesterede over i 1991. Det lykkedes os faktisk med protesterne at få ændret projektet, så det blev tåleligt. For eksempel er tunneldelen blevet længere end oprindeligt planlagt,« siger Jan Søndergaard.
Jan Søndergaard er ikke ligefrem blevet tilhænger af Øresundsbroen. Han havde stadig helst set en boret jernbanetunnel hele vejen.
Folkeligt pres
Henning Karup fra Miljøstyrelsen mener også, at den folkelige debat om miljøet havde sin berettigelse.
»Debatten har helt sikkert været med til at skabe et klima, hvor man kunne stille relativt skrappe krav til bygherren. Det er ikke sandsynligt, at Øresundsbro Konsortiet var blevet pålagt at leve op til en miljømæssig nulløsning, hvis det ikke havde været for det pres,« siger Henning Karup.
Han tilføjer, at det kostede Øresundsbro Konsortiet en del penge at bygge miljømæssigt forsvarligt, og det krævede ekstra arbejde.
»Alligevel blev broen færdig til tiden. Det viser, at det godt kan lade sig gøre at leve op til strenge krav, når man skal,« siger Henning Karup.