Risø ignorerede advarsel

Chefen for affaldshåndteringen på forskningscentret Risø, Knud Brodersen, opfordrede allerede i 1994 ledelsen til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne.

Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.

»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering.

Ledelsen mente imidlertid ikke, der var nogen grund til at tage stilling til slutdeponeringen af de 10.000 tons radioaktivt affald, da det endnu var usikkert, hvornår den sidste reaktor, DR3, skulle nedlægges.

Notatet nåede derfor ikke videre, og det mener næstformanden for Forskningsudvalget, Lise Hækkerup (S), var en forkert beslutning.

Politisk beslutning

»Det virker meget mystisk, at man har holdt det notat for sig selv, for der er jo tale om noget meget farligt affald. Selv om Risø ikke har ment, at de skulle gøre noget ved det, burde de som minimum have sendt det videre til Forskningsministeriet og Folketinget, så vi kunne have taget en beslutning,« siger Lise Hækkerup.

Risøs håbede længe, at affaldet kunne bortskaffes sammen med de langt større mængder, som en egentlig produktion af atomenergi ville give.

I 1985 besluttede Folketinget imidlertid, at man ikke ville have atomenergi i Danmark, og derfor skriver Knud Brodersen i notatet. "Efter 1985 er situationen imidlertid, at der må påberegnes at skulle findes en separat løsning for bortskafning af det radioaktive affald oplagret på Risø." Et problem, der blev yderligere aktualiseret, da det for få måneder siden blev besluttet endeligt at nedlægge DR3.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Risøs administrerende direktør, Jørgen Kjems. Han har dog tidligere over for Jyllands-Posten forklaret forskningscentrets manglende initiativer med, at de hverken af Forskningsministeriet eller Folketinget var blevet pålagt opgaven med slutdeponeringen.

Folketinget står under alle omstændigheder tilbage med en overordentlig ubehagelig sag, når der skal tages stilling til, hvor atomlossepladsen skal placeres. Der er formodentlig ingen kommuner, som frivilligt vil lægge jord til.