Psykologer uenige om, hvordan børn påvirkes
Børnepsykologer uenige om, hvorvidt børn bliver skadet af at være vidne til kønsskifte
Folk må skifte køn lige så meget, det passer dem. Bare det ikke sker i børnehaven!
Formand for Børns Vilkår, psykolog John Aasted Halse er ikke i tvivl.
»Selvfølgelig bliver børn påvirkede af, at institutionens leder ikke længere er en mand men en kvinde. I forvejen er der så mange forvirrende signaler omkring seksualitet, at det er at stikke sig selv blår i øjnene at sige, at det ikke betyder noget for ders identitetsdannelse,« siger han.
Rent juridisk har den gågældende daginstitutionsleder ikke gjort noget forkert, men John Aasted Halse finder handlingen etisk problematisk.
Forbilleder
»Det er en voldsom overeksponering af den enkeltes ret til at disponere over sit eget liv. Og man kan spørge sig selv om det rimelige i, at to-fem-årige skal vide, at folk kan skifte køn. Man trækker store veksler på børns kompetencer, og jeg finder det rimeligt, at de bliver friholdt for den slags.«
»Når man arbejder med børn, er der visse tring, man ikke kan leve ud. Der er grænser for, hvor outreret, man kan være i sin livsform. Vi kan heller ikke acceptere, at HA'ere kommer med rygmærker og tatoveringer over hele kroppen. Man skal have blik for, at pædagoger er rollemodeller. Derfor burde den pågældende medarbejder selv have henvendt sig til kommunen og forklaret dem situationen. Så kunne man i almindelighed have fundet et andet job til ham, så han kunne have staret på en frisk med sin nye identitet,« siger han.
Forvirring, ikke skade
Forsker på Københavns Universitets psykologiske institut, Helmer Bøvig Larsen, er uenig.
»Det kan forvirre børnene, hvis en leder, som de ser op til, pludselig skifter køn. Men det kan ikke skade dem,« siger han.
»Børn i den alder kan ikke forstå, hvad der sker. De er usikre på deres eget køn. De kan sige, om de er en pige eller en dreng, men de ved ikke, at de beholder det samme køn hele livet. Først når de er seks-syv år gamle finder de ud af, at drenge ikke skifter køn, når de trækker kvindetøj på. Derfor er det vigtigste næsten, hvordan forældrene reagerer. Hvis forældrene ganske stille og roligt forklarer, at "Bent" var ked af at være en mand og derfor er blevet en kvinde, så vil børnene acceptere det. Så er det vigtigt, at forældrene samtidig understreger, at de er glade for det køn, de har, og at det er de allerfleste mennesker,« siger Helmer Bøvig Larsen.