Fortsæt til indhold
Indland

Mangel på demokrati i Hovedstadens Udviklingsråd

Sven Milthers, formand for SF i København

>I JP KØBENHAVN DEN 16. juli har Martin Günter skrevet et FOKUS-indlæg, der omtaler Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) som en væsentlig forenkling og et demokratisk fremskridt - i forhold til dagens situation.

Indlægget må stå for Martin Günters egen regning, men der skal ikke herske tvivl om, at SF-København finder, at HUR er udtryk for en tvivlsom forenkling uden demokrati.

DE ORGANER der i øjeblikket varetager en række "regionsopgaver", som Øresundskomiteen, Erhvervsråd, Wonderful Copenhagen og Storkøbenhavns Teaterfællesskab, vil fortsat bestå, fordi de også fremover vil have en række medlemmer, der er udpeget af andre end HUR. Den eneste umiddelbare forandring er, at debatten om aktiviteterne bliver flyttet fra fem forskellige amtsråd/borgerrepræsentationen med tilsammen ca 175 medlemmer til HUR med sine 11 medlemmer.

HTs lukkede bestyrelse nedlægges, og man kan håbe, at debatten om opgaverne overflyttes til de åbne møder i HUR. Men et flertal i HUR kan helt lovligt beslutte sig for at nedsætte et trafikudvalg på f.eks. fem medlemmer til at varetage det daglige politiske arbejde omkring den kollektive trafik bag lukkede døre. Det bliver herefter den politiske sammensætning af HUR, der afgør graden af åbenhed, ikke loven i sig selv.

SF (og Socialdemokratiet) var modstandere af Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1989, fordi der ikke blev etableret et andet regionalt organ i stedet. Men samtidig krævede SF, at et sådant regionalt organ skulle være direkte valgt og have selvstændig skatteudskrivning - to væsentlige ting, Hovedstadsrådet ikke havde. SF kritiserede også kraftigt det daværende hovedstadsråd for manglende dynamik og beslutningskraft, netop fordi det i høj grad bestod af borgmestre fra en række kommuner og amtskommuner i hele hovedstadsområdet, som havde travlt med at beskytte hinanden imod overordnede beslutninger.

DA DEN BORGERLIGE regering i 1989 foreslog at nedlægge Hovedstadsrådet uden at sætte noget andet i stedet, var det derfor naturligt for SF at kæmpe hårdt for en bevarelse af rådet - men den kritik SF nu har leveret af forslaget om Hovedstadens Udviklingsråd er helt identisk med den fundamentale kritik SF leverede af Hovedstadsrådet igennem samtlige de 16 år rådet eksisterede.

Det er muligt, at SF's medlemmer af Hovedstadsrådet oplevede, at rådet var velfungerende (på de givne præmisser), men SF var som parti stærkt skeptisk over for konstruktionen og for dets mulighed for at skære igennem i alle sager, der blot havde et vist kontroversielt indhold.

Og så havde Hovedstadsrådet jo altså ansvaret for den overordnede sygehusplanlægning i den samlede region - hvilket ikke havde nogen synderlig effekt, netop fordi man ikke også havde ansvaret for den detaljerede planlægning og for driften.

SF HAR I MANGE situationer været en stærk modstander af en lov om oprettelsen af en ny institution, f.eks. HS og Ørestadsselskabet, men SF har lige så klart valgt at arbejde hårdt for at få pladser i disse nye institutioners bestyrelser for at fremme SFÕs politik også i disse organer og på de præmisser, der nu var givet fra Folketingets flertal. Også selv om flertallet som i denne sag var det snævrest tænkelige.

Det var jo sådan set også baggrunden for SFÕs aktive deltagelse i Hovedstadsrådet i sin tid. På samme måde vil SF ikke elske - men øve maximal indflydelse på - det HUR, vi nu har "fået".

De kommende måneder vil vi i SF-København sammen med SF'erne i resten af regionen diskutere og fastlægge rammerne for den politik, SF vil arbejde for i HUR.