Fortsæt til indhold
Indland

Svær bevisbyrde: Er det terror at planlægge at slå skolebørn ihjel?

Helt konkrete omstændigheder skal kunne bevises, hvis tre teenagedrenge skal kunne dømmes efter terrorparagraffen. Ekspert vurderer sagen om en formodet plan om drab på skolebørn i Hadsten.

Indtil nu er der kommet meget lidt frem i sagen om de formodede drabsplaner mod Hadsten Skole. Det skyldes, at de tre sigtede teenagedrenge mandag blev fremstillet bag lukkede døre i Retten i Randers.

Men den højst usædvanlige sag skal formentlig afgøres efter en noget uklar paragraf, den såkaldte terrorparagraf, som både udløser en særdeles hård straf. Men som også medfører en særdeles svær bevisbyrde.