Fortsæt til indhold
Indland

Forsøger du altid at vende dit barns humør til det positive? Det skal du lade være med, siger psykolog

Sommeren er for mange den tid på året, hvor forældre og børn er mest sammen. Det kan betyde flere konflikter. Psykolog Aida Bikic forklarer, hvordan du bedst håndterer dem.

Forestil dig følgende:

Dit barn sidder derhjemme med en iPad i hånden. Du har besluttet dig for, at det kun må kigge på skærm i to timer om dagen, og den tid er nu gået.

Du sætter dig ved siden af barnet for at tage skærmen fra det, og dit barn reagerer med det samme ved at blive vred og frustreret.

I situationen er du i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Det er jo sommerferie, og vi skal helst hygge os. Så skal du give barnet sin iPad igen, eller skal du holde fast og stå det dårlige humør igennem?

Måske genkender du det billede, jeg tegner her?

Sådan har flere forældre det formentlig, og situationer som denne er svære at undgå, særligt når vi tilbringer megen tid sammen med vores børn - som i sommerferien.

Men der er ingen grund til at være i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. I hvert fald ikke, hvis man spørger Aida Bikic.

Hun er klinisk psykolog og lektor ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet og beskæftiger sig blandt andet med børns tilknytningsmønstre. En viden hun også deler i podcasten ”Tilknytning”.

Spørger man hende, lyder svaret helt enkelt: