Skoleleder i Tilst ser udfordring, vi sjældent taler om: Social kontrol af drengene
På Tilst Skole ser Lone Jørgensen drenge, der sætter loyaliteten til familien over egne grænser og folkeskolens fællesskab, men som ikke ønsker at gøre det.
Drengen, der holder øje med sin kusines adfærd. Fætteren, der modvilligt går ind i en konflikt i skolegården, fordi sagen er »en familiesag«. Elever, der midt i biologiundervisningen lukker bøgerne og siger, at de ikke må se på den nøgne krop, fordi det er haram.
Som skoleleder på Tilst Skole har Lone Jørgensen i årevis arbejdet med børn, der vokser op i krydspresset mellem stærke familiekulturer og folkeskolens værdier. Og hun ser et mønster, der bekymrer hende: