Hans Peter kom hjem fra Kosovo med krigen i kroppen for 25 år siden. Nu smuldrer den lovede hjælp igen

Hvis ikke vennen Jan havde sparket døren ind, ville Hans Peter Mikkelsen Knudsen endegyldigt have åndet ud.

Året var 2003. Uden for den lille lejlighed, var Danmark på vej ind i endnu en krig – denne gang i Irak. Men inden i Hans Peter buldrede kampene fra Danmarks indsats i Kosovo stadig.

For hans indre blik kørte den samme film igen og igen. En film, han også i dag ser. For når hverdagen vælter for Hans Peter Mikkelsen Knudsen, sender hans psyke ham tilbage i tiden til en bro i byen Mitrovica i Kosovo.

Det er februar 2000. Bag ham står 6.000 serbere. Foran ham står 30.000 albanere. Begge grupper vil angribe hinanden. I midten står de danske soldater.

Alt det skete i virkeligheden. På Forsvarets hjemmeside kan man læse, at Hans Peters kolleger fik »rig lejlighed til at afprøve bataljonens særlige beskyttelsesudstyr«. Soldaterne havde nemlig ingen våben at forsvare sig med.

Det, der ikke skete, er, at Hans Peter Mikkelsen Knudsen blev trukket ind i folkemængden. Alligevel er det det, han ser, når flashbacket overmander ham.

I dag, 23 år efter hans mislykkede selvmordsforsøg, ved Hans Peter Mikkelsen Knudsen, at han lider af posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd). Det var derfor, han forsøgte at tage livet af sig.

Han ved også, at han fik sygdommen på grund af sine udsendelser til Bosnien og Kosovo.

»De svigtede os jo allerede, da de sendte os af sted, uden at tænke over, at vi kunne risikere at komme hjem med psykiske skader. Nu svigter de os igen,« siger han.

Først et svigt fra de danske politikere, der i 1990’ernes krige på Balkan sendte unge danske mænd i krig uden at gribe dem, når de kom hjem med fatale sår på sjælen.

Senere et svigt, da de danske arbejdsskademyndigheder nægtede at anerkende, at soldaternes psykiske problemer faktisk var invaliderende arbejdsskader. Og da de ansvarlige politikere forsøgte at rette op på den manglende anerkendelse, lykkedes det ikke.

I dag er der cirka 500 ptsd-ramte veteraner, hvis arbejdsskadesager aldrig er blevet anerkendt i det danske system. De fleste har været syge siden krigene på Balkan.

Erstatninger til veteranerne

I november 2024 lovede et samlet Folketing med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen, at veteraner med psykiske skader som Hans Peter Mikkelsen Knudsen fremover ikke skulle bevise, at deres sygdom skyldes en udsendelse. I stedet må det være Forsvaret, der skal bevise, at de ikke er blevet syge af deres udsendelse.

På den måde skulle det lykkes at sikre en erstatning til de sidste veteraner.

»På baggrund af den viden, jeg har fået, så vil hovedparten af de 500 veteraner, som ikke kan få erstatning i dag, se frem til at få det med den her regel,« sagde Troels Lund Poulsen dengang til Berlingske.

Men forslaget er aldrig blevet fremsat i Folketinget. Og veteranernes arbejdsskadesager er nu igen blevet syltet.

Det samme gælder for Hans Peter Mikkelsen Knudsens sag:

»Sagen er sat til side og lagt i skuffen. Det har den været, siden Troels Lund Poulsen lovede, at det ville være Forsvaret, der skulle bevise, at jeg ikke har ptsd på grund af mine udsendelser.«

Jyllands-Posten har spurgt i Forsvarsministeriet, hvad det kan være, at lovforslaget ikke er fremsendt. Her svarer presseenheden, at ministeriet er »tilbageholdende i sager, der vedrører væsentlige politiske beslutninger eller administrative beslutninger af større rækkevidde«, og derfor ikke vil svare på Jyllands-Postens spørgsmål.

Det skyldes, at Forsvarsministeriet, siden valget blev udskrevet, kort sagt kører på kvart kraft, indtil der kommer en ny regering.

Jyllands-Posten har spurgt, om det er korrekt forstået, at ministeriets presseenhed afholder sig fra at svare på, hvorfor der ikke er fremsat et lovforslag i efteråret, fordi ministeriet ikke fungerer i foråret.

Til det svarer ministeriets presseenhed:

»Vi har ikke yderligere.«

Ingen beviser

For at veteraner efter de gældende regler kan få anerkendt, at der er tale om en arbejdsskade, skal de leve op til tre kriterier.

For det første skal de have været i livsfare, for det andet skal de have symptomer inden for seks måneder, og for det tredje må der ikke være andre forhold, der kan forklare, hvorfor soldaten er blevet syg.

Og det er op til soldaten selv at bevise, at de lever op til kriterierne. Det er der omtrent 500 tidligere soldater, som ikke kan.

Der var ingen bodycams på Balkan, og mange gange blev krigshandlinger ikke dokumenteret. Derfor kan det være svært at bevise, at man har været i livsfare. Mange af soldaterne fik de første symptomer helt tilbage omkring årtusindskiftet, men gik ikke til læge før langt senere. Flere har efter deres udsendelse levet hårde liv med alkohol og stoffer, hvilket også kan give ar på sjælen.

For Hans Peter Mikkelsen Knudsen er problemet, at han først gik til lægen med sine symptomer for sent. I hans sidste afslag, som er fra 2022, kan man læse, at afslaget skyldes, at han »fik de første psykiske symptomer omkring 2003, altså tre år efter hjemkomsten fra Kosovo«.

Hvis han skulle være berettiget til erstatning, skulle hans symptomer være registreret senest seks måneder efter hans udsendelse.

Den psykiater, der gav Hans Peter Mikkelsen Knudsen diagnosen, er ellers meget tydelig i sin vurdering af ham:

Sygdommen er udløst af, at han i foråret 2000 endte i krydsild mellem to stridende grupper i Kosovo. Den er også udløst af, at han i februar samme år stod på en bro i byen Mitrovica, hvor han og kollegerne holdt to store grupper af serbere og albanere fra hinanden.

Måske heller ikke næste år

I foråret 2024 stod han på den samme bro igen. Denne gang med en gruppe veteraner, som var rejst tilbage til det sted, hvor de slog psyken 24 år tidligere.

Solen skinnede, men inden i Hans Peter Mikkelsen Knudsen var der stormvejr. Turen ned til broen bød på koldsved og angst.

»Da jeg kom ud midt på broen, måtte jeg gå over for mig selv og være alene for at samle mig. Jeg havde flashbacks. Det var grimt og uhyggeligt til at starte med, men da jeg gik derfra, var jeg lettet.«

Veteranerne fik bekræftet, at deres udsendelse havde gjort noget godt for nogle andre. De besøgte den landsby, hvor de blev fanget i krydsild og opdagede, at den stadig stod, fordi de danske soldater havde passet på dem. At indbyggerne stadig levede.

Ud over lettelsen gjorde turen det også tydeligt for Hans Peter Mikkelsen Knudsen, at han ikke er alene med sin kritik af Forsvaret.

»Vi havde alle sammen en fælles følelse af, at det havde været en god tur, men også af, at Forsvaret har svigtet os,« siger han.

Det svigt lever nu videre ved, at loven om omvendt bevisbyrde aldrig er blevet fremsat, siger Hans Peter Mikkelsen Knudsen:

»Nu sker der ikke noget i år. Og nok heller ikke næste år. Så kan det være, det bare falder til jorden og går i glemmebogen.«