Forsvarsministeren vil købe droneudstyr for 2 mia. kr.
I en ny delaftale afsætter forsvarsministeren milliardbeløb til at anskaffe udstyr til dronebekæmpelse og overvågning. Det er teknologisk nyt land, siger forsker.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) stod fredag endnu en gang bag mikrofonen til et pressemøde med militærindkøb som tema.
Her præsenterede regeringen og forsvarsforligskredsen anden delaftale om Arktis og Nordatlanten, hvori der blandt andet afsættes 29 mia. kr. til at indkøbe 16 nye F-35-kampfly.
Som led i aftalen vil forsvarsministeren også afsætte 2,1 mia. kr. til anskaffelsen af dronebekæmpelseskapaciteter og overvågning.
Det skrev Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse lørdag.
»De seneste ugers dronehændelser har skabt et øget behov for, at Forsvaret styrker kapaciteterne til dronebekæmpelse,« siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
Det fremgår ikke, hvilken type udstyr det afsatte beløb konkret skal bruges på.
Ifølge forsker i militærteknologi ved Forsvarsakademiet Andreas Graae kan en investering i dronebekæmpelse deles op i to. Nemlig det, der handler om at anskaffe systemer til at advare om, opfange og opspore dronerne, samt indkøb af et system, der kan neutralisere dem, forklarer han.
»Når man sætter sådan et beløb af, vil det være klogt at investere i begge dele, altså både det passive og aktive,« siger Andreas Graae:
»Det er alligevel en ordentlig portion penge. Der kan man godt komme et godt stykke.«
Ifølge pressemeddelelsen har forsvarschef Michael Hyldgaard indstillet, at Danmark skal anskaffe dronebekæmpelseskapaciteter.
»Droner har ændret krigsførelsen markant, og vi ser i Ukraine, hvor betydelig effekt de kan have,« siger han.
Michael Hyldgaard mener, at man med investeringen sikrer, at Forsvaret er rustet til at håndtere både konventionelle og hybride trusler.
Blandt de aktive investeringer kan man skelne mellem jamming-systemer, der kan forstyrre dronernes signaler, samt forskellige former for ammunition, som kan skyde dronerne ned, forklarer Andreas Graae.
Derudover fremhæver forskeren såkaldte interceptor-droner, der blandt andet er i stand til at eliminere fremmede droner, men også kan følge dem, så man dermed kan finde ud af, hvor de kommer fra.
»I sådanne hybride scenarier handler det rigtig meget om at kunne få placeret et ansvar. Det svære ved droner er netop at få identificeret, hvem der flyver dem,« siger Andreas Graae.
Under to EU-topmøder i København i starten af oktober fik Danmark hjælp fra en stribe lande til at styrke sikkerheden. Blandt andre udlånte Sverige antidronesystemer samt »en håndfuld kraftige radarsystemer«, der ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, udlånes »i en periode«.
En gruppe ukrainske specialister med droneviden var også sendt afsted mod den danske hovedstad. Bidragene styrkede ifølge forsvarsministeren det danske forsvar mod droner markant under topmøderne.
Andreas Graae ser udlånet af blandt andet antidronesystemer som en god mulighed for de danske myndigheder til at kunne teste udstyret.
»Det er et teknologisk nyt land, der er under udvikling,« siger forskeren.
Af samme grund kan vi med fordel drage erfaringer fra lande som netop Ukraine og Sverige, der er kommet langt i deres arbejde med dronebekæmpelse, uddyber han.
Anskaffelsen af udstyr til dronebekæmpelseskapaciteter og overvågning kan ifølge Andreas Graae gøres forholdsvis hurtigt, da der er mange nye leverandører på området, der står i kø for at få testet og solgt deres udstyr.
Dog kan det tage tid at uddanne medarbejdere til at kunne betjene det.
»Det er i virkeligheden nok mere på personalefronten end på hardwarefronten, at det vil tage noget tid,« siger Andreas Graae.