Hun kæmper en stille kamp for noget, der kan virke banalt: Men måske er det netop dét, hendes kriseramte fag har brug for

Da Joanna Josephine Nielsen Hüsges som ung teenager gik på teaterlinje på efterskole, var hun aldrig i tvivl om, hvad hun gik og beskæftigede sig med.

Her hang plakater fra tidligere forestillinger, kostumer på bøjlestativer og sminke foran spejlene i garderoben, og i øvelokalet var der en rigtig scene, så elever virkelighedstro kunne øve sig i at optræde på de skrå brædder, før de skulle spille foran et rigtigt publikum.

Det tænker den i dag 36-årige vestjyde tit tilbage på.

For når hun i sin hverdag passerer forbi kønsløse hvide vægge, giver de ikke mange hints om, hvad fremtiden bringer for hende.

»Det er jo ikke, fordi det er en kulisse, men miljøet skal bakke op om, at vi studerende på bedste vis kan træde ind i rollen som den lærer, vi gerne vil være. Det må godt ligne det miljø, vi skal ud i. Det må faktisk godt ligne en folkeskole med tidslinjer og ABC på væggene, selv om her ikke er nogen børn,« siger hun.

For selv om læreruddannelsen på VIA University College i Holstebro, hvor hun går i dag, holder til i nybyggede og topmoderne bygninger med undervisningslokaler, der har alt, hvad man kunne drømme om af teknologiske løsninger, mener hun, at der alligevel mangler et helt afgørende og betydningsfuldt element, hvis de lærerstuderende skal føle sig hjemme på studiet.

»Det er ikke, fordi hvide vægge i sig selv er problemet. Det er mere, at der intet er, som afslører, at her holder de lærerstuderende til. Det kunne være en hvilken som helst uddannelse. Det kan jo i bedste fald beskrives som anonymt og upersonligt,« siger hun.

Og måske kan det lyde banalt at gå op i, hvordan vægudsmykningen lige ser ud på ens uddannelse. Det er jo ikke derfor, man er der. Men for Joanna Josephine Nielsen Hüsges handler det om så meget mere.

Om faglig identitet. Om at genrejse et fags svundne stolthed. Og om at løse et stort problem, der i sidste ende rammer os allesammen.

Et studie i krise

Læreruddannelsen står nemlig i lidt af en krise. Frafaldet er vokset de senere år, og det er i dag 35 pct. af de optagne, der falder fra under uddannelsen. Det er markant højere end det gennemsnitlige frafald på de andre store professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelserne på universiteterne.

En ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds viser desuden, at kun fire ud af 10 nuværende lærerstuderende har planer om at søge job i folkeskolen efter endt uddannelse. Det er et fald på 6 pct. siden 2023.

Dertil viser helt nye tal fra dette års studieoptag, at læreruddannelsen helt overordnet har lidt et knæk i popularitet.

Det til trods for, at læreruddannelsen på finansloven for 2022 blev tildelt først 65 mio. kr. og siden 125 mio. kr. årligt fra 2023 for at give den et kvalitetsløft, skabe bedre praktikforløb og generelt gøre uddannelsen attraktiv igen.

Effekten så indledningsvis god ud, da ansøgertallet til læreruddannelsen i 2023 steg med 5 pct. Siden er populariteten dog igen dalet. I år er antallet af optagne på landets læreruddannelser faldet med 3 pct. til det laveste niveau siden 2005.

Den generelle tendens er altså ikke til at tage fejl af, mener Anders Buch, der er forskningsleder ved Forskningscenter for Professionsstudier, hvor han blandt andet forsker i professionskultur, identitet og trivsel.

Færre ønsker at blive folkeskolelærer, flere af dem, der egentlig drømte om det, falder fra under uddannelsen, og af dem, der gennemfører, ønsker kun et mindretal af dem at arbejde i folkeskolen.

»Der er jo nok desværre ikke prestige nok i lærergerningen – heller ikke hvis den måles på løn – og det kan skræmme de unge mennesker væk. Derfor gælder det om at styrke fortællingen om, at jobbet er meningsfuldt og en del af noget større,« siger han.

En del af det kan gøres ved at kigge på omgivelserne, fortæller Anders Buch. De lokaler, der omgiver studerende, har nemlig stor indvirkning på, hvorvidt de rent faktisk gennemfører den uddannelse, de går på.

»De fysiske rammer skal helst være både spændende, trygge og udviklende og indbyde til socialt samvær, som er helt afgørende for trivslen blandt de studerende. Et dårligt studiemiljø betyder, at folk falder fra. Så i forhold til fastholdelse spiller de ydre rammer en stor rolle,« fortæller han og tilføjer:

»Samtidig snakker man om, at uddannelser til en vis grad er en simulering af den virkelighed, man skal ud at møde bagefter. Lige netop ift. de kommende lærere, er det vigtigt, at de får mulighed for at øve sig i at være i rollen som lærer, ellers kan de ende med at få et praksischok, hvor virkeligheden, de møder bagefter, opleves for barsk og uoverkommelig, og så søger de væk igen.«

Afbøde realitetschokket

Til trods for at de danske læreruddannelser de senere år har oplevet en nedgang i optagstallet, en stigning i frafaldet, og at nyuddannede lærere tilsyneladende ikke vil arbejde i folkeskolen, så er Charlotte Høy Worm alligevel positivt stemt for fremtiden.

Hun er ansvarlig for læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt ansvarlig for Danske Professionshøjskolers fælles implementering af den nye læreruddannelse. Ifølge hende er det nemlig først fra næste år og i de kommende år frem, at man vil kunne aflæse i statistikkerne, om man med pengeindsprøjtningerne fra finansloven lykkes at gøre læreruddannelsen og -jobbet attraktivt igen hos de unge.

»Det er alt for tidligt at konkludere noget som helst endnu. De første lærerstuderende fra den reformerede uddannelse er først på vej ud i folkeskolen nu, så min forhåbning er, at vi til den tid ser en masse nyuddannede lærere som føler sig bedre rustet til folkeskolen, så vi kan få afmonteret forestillingen om realitetschokket og den kedelige fortælling om, at folk søger væk fra folkeskolen af samme grund,« siger hun.

Men én ting er en reform, der forhåbentlig får flere til at blive på studiet og jobbet. En anden er at gøre uddannelsen attraktiv for de unge, der skal vælge mellem den eller et andet studie.

»I forhold til hvor attraktiv læreruddannelsen er, kan vi se i undersøgelser om til- og fravalg af uddannelser, at unge mennesker vælger universitetet til, fordi det åbner flere døre i fremtiden. Derfor er noget af det, vi vil gøre anderledes fremover, også ved at være mere tydelige omkring, at en læreruddannelse ikke kun betyder, at man bliver folkeskolelærer. Blandt andet ved at tilbyde nye og mere specialiserede uddannelsesprofiler og overbygninger, som den nye læreruddannelse i Svendborg, der retter sig mod idrætsefterskoler.«

Men det hjælper vel ikke folkeskolen?

»Nej, men nu er der kun tale om 33 pladser om året.«

Hvordan kan man så ændre fortællingen om læreruddannelsen, så det kommer folkeskoven til gavn?

»Når de første lærere efter den nye reform kommer ud næste sommer, er mit håb, at de kan være med til at skabe en ny fortælling om læreruddannelsen, som bidrager mere positivt til fortællingen om lærergerningen. Men uddannelsesinstitutionerne kan ikke stå alene om at løfte opgaven. Rammebetingelserne i folkeskolen bliver også nødt til at leve op til de studerendes forventninger.«

Alle tiltag er dog selvsagt velkomne, og derfor bifalder Charlotte Høy Worm også den slags transformationer, som Joanna Josephine Nielsen Hüsges og hendes medstuderende har sat i gang på VIA University College i Holstebro.

»Det gør en forskel for både undervisere og de studerende, at det er tydeligt, hvor de holder til, og jeg er faktisk helt overbevist om, at det også giver nogle bedre lærere i sidste ende, når de er uddannet i et miljø, der understøtter læreridentiteten.«

Mening med jobbet

Da Joanna Josephine Nielsen Hüsges først begyndte at ytre sin utilfredshed, viste det sig, at hun ikke var den eneste, der ikke følte sig hjemme i læreruddannelsens Bygning C i Holstebro. Sammen med de andre i studenterforeningen De Studerendes Råd – Læreruddannelsen i Vestjylland (DSR-Liv) begyndte de at undersøge, hvad der mon kunne gøres – og hvad de rent faktisk kunne få lov til.

»Ledelsen viste sig heldigvis at være mere end lydhør, og de har endda spurgt os studerende til råds om, hvilke rammer vi drømmer om. Man skal ikke undervurdere, hvor meget medbestemmelse betyder for de lærerstuderende i forhold til både tilknytning og frafald. Det er rart at blive hørt,« siger hun.

Hun erkender samtidig, at de nye og forbedrede omgivelser formentlig ikke decideret kan tiltrække nye lærerstuderende, der ellers ville have valgt et andet studie. Men forhåbentlig kan de gøre, at færre søger væk og flere finder stolthed og mening ved et fag, der ellers har mistet en del af fordums stråleglans.

»Campus skal jo helst være et sted, hvor man gerne vil være. Det smitter af på motivationen, styrker fællesskabet og skaber forhåbentligt også et rum, hvor man som studerende kan finde sin læreridentitet, så man er klædt på til at træde ud i virkeligheden og ind i klasselokalet efter endt uddannelse,« siger hun og tilføjer:

»Som det er nu, går vi fra praktikken direkte tilbage i den anonyme rolle som studerende. Fremover kan vi blive i rollen som lærer, og det tror jeg helt bestemt også kommer til at gøre en positiv forskel for vores lærergerning i sidste ende.«