»Jeg tror, at de fleste godt ved, at havregryn er et bedre valg end Coco Pops«
Hos DI Fødevarer venter chefkonsulenten også på ernæringsprofilerne, der tilsyneladende er strandet i EU-proces. »Det er da smadderærgerligt, for vi synes, at det er en fremragende idé,« siger hun.
I DI Fødevarer er der fuld opbakning til, at EU-Kommissionen med 16 års forsinkelse langt om længe får implementeret den del af reglerne for sundheds- og ernæringsanprisninger, som skulle beskytte forbrugerne mod vildledning.
Chefkonsulent Frederikke Fester, DI Fødevarer, erkender, at det er strandet i EU-proces.
»Der står i forordningen, at ernæringsprofilerne kommer, så det sidder vi og venter på. Og vi bakker 100 pct. op om det.«
Hvad er din mening om, at EU har syltet ernæringsprofilerne i 16 år?
»Det er da smadderærgerligt, for vi synes, at det er en god idé.«
Det lyder vanvittigt, at EU i 2006 vedtager, at der senest i 2009 skal indføres ernæringsprofiler, men 16 år senere er der stadig ikke sket noget?
»Danmark kan godt presse på, og det tror jeg også, at Fødevarestyrelsen har gjort, men når man er oppe mod en række andre lande, og en kommission, som ikke har haft appetit på det, er der ikke så frygtelig meget at gøre.«
Hvad er konsekvensen af det?
»Konsekvensen er, at der ikke er regler på området om, hvor meget salt, sukker og fedt der må være i fødevarer. Jeg har set, at Forbrugerrådet Tænk langede ud efter nogle af producenterne, men da ernæringsprofilerne ikke blev indført, gik industrien sammen om at få lavet en slags ernæringsmærkning, som man kan se på forsiden nede i bunden af en morgenmadspakke. Her kan man se, hvor meget salt, sukker og fedt der er pr. portion. Og det er industriens frivillige modsvar til, at ernæringsprofilerne ikke er blevet til noget.«
Synes du, at det er godt nok?
»Ja, man kan jo altid vende pakken om og se det præcise indhold af sukker, salt og fedt pr. 100 g. De fleste veloplyste forbrugere ved, at de oplysninger står der. Heldigvis forholder de danske forbrugere sig ret kritisk, når de køber ind, og vi har også fået både nøglehulsmærket og fuldkornsmærket, som alle kender, og alle kan lade sig vejlede af.«
Mener du, at det er i orden, at et morgenmadsprodukt med 22 g sukker pr. 100 g med store bogstaver på forsiden af pakken kan markedsføre sig med, at det indeholder 53 pct. fuldkorn?
»Ja, som reglerne er i dag, er det helt i orden. Producenten er i sin gode ret til skrive det på den måde. Og det er ekstra thumbs up, at producenten på forsiden af pakken også skriver, hvad indholdet af sukker, salt og fedt er pr. portion. Hvis man vil have det anderledes, skal man indføre ernæringsprofiler.«
Mener du, at der burde laves ernæringsprofiler, så det her ikke kan lade sig gøre?
»Ja, når nu EU-Kommissionen har vedtaget, at der skal indføres ernæringsprofiler, synes vi også, at de skal være der. Men det skal indføres på EU-niveau. Det går ikke, hvis Danmark går ud og laver særregler på området.«
Tror du, at der er forbrugere, der bliver vildledt af en fremhævet tekst, hvor der står ”53 pct. fuldkorn”, selv om produktet er fyldt med sukker?
»Jeg tror, at de fleste godt ved, at havregryn er et bedre valg end Coco Pops, og at de skal kigge efter nøglehulsmærket og fuldkornsmærket, hvis de vil have fokus på sundhed,« siger Frederikke Fester.