Fortsæt til indhold
Indland

Det korte overblik: Her er Europas atomvåben

I 70 år har amerikanske atomvåben beskyttet europæiske lande, men nu byder Frankrig ind med et alternativ. Her er, hvad du skal vide om atomvåben i Europa.

Det nye: Som et spøgelse fra Den Kolde Krig er atomvåben og atomar afskrækkelse igen kommet på dagsordenen i Europa.

I en usikker tid, hvor USA’s opbakning til Nato-alliancen er tvivlsom, har den franske præsident, Emmanuel Macon, nemlig rejst en skelsættende debat.

Macron har tilbudt at udvide Frankrigs nukleare beskyttelse, så også allierede lande på kontinentet kommer ind under den afskrækkende atomparaply. En slags sikkerhedsgaranti for Europa.

Den danske reaktion: Statsminister Mette Frederiksen (S) ville torsdag ikke afvise forslaget på forhånd.

Tilmed ville hun heller ikke afvise, at atomvåben kan blive placeret på dansk grund, selvom det på ingen måde er aktuelt lige nu. Skulle det nogensinde ske, vil det være et farvel til næsten 70 års dansk atompolitik.

Fem lande huser amerikanske bomber

Frankrig og Storbritannien er de eneste europæiske lande, som selv råder over atomvåben. De øvrige Nato-lande på kontinentet har siden Anden Verdenskrig været beskyttet af USA’s massive atomarsenal.

USA har udstationeret atomvåben i Europa siden midten 1950’erne – dengang som en del af Natos afskrækkelse mod Sovjetunionen og Warszawapagten, der var Østblokkens modsvar til Nato.

Fem lande huser de amerikanske atomvåben: Tyskland, Belgien, Italien, Holland og Tyrkiet.

Det præcise antal sprænghoveder er hemmeligt, men det anslås, at USA lige nu har placeret omkring 100 termonukleare B-61-flybomber på seks militære luftbaser i Europa.

Frankrigs atomvåben

Den franske ubåd "Le Triomphant" er en Frankrigs fire strategiske atomubåde. Foto: EPA/Marine National

Frankrig menes at have 290 operationelle atomsprænghoveder.

Hovedparten af Frankrigs atomafskækkelse kommer fra Frankrigs fire atomubåde af Triomphant-klassen, som er udstyret med ballistiske atommissiler. Udbådsflåden har base på Île Longue-halvøen ved Brest, og mindst én ubåd er altid ude på patrulje.

Derudover råder Frankrig over mindre atomvåben, som kan bringes frem af krydsermissiler affyret fra kampfly. Flyvevåbnet råder over 40 Rafale-fly, som kan bære atommissilerne.

Det franske luftvåbens Dassault Rafale B-fly kan bære atomvåben. Foto: Alan Wilson via Wikimedia Commons

Det franske hangarskib ”Charles de Gaulle” har også mulighed for at blive udrustet med atombærende missiler.

Frankrigs atomvåben indgår ikke i Natos såkaldte atomgruppe, men styres alene af Frankrig.

Storbritanniens atomvåben

De fire britiske atomubåde af Vanguard-klassen udgør Storbritanniens strategiske atomafskrækkelse. Foto: CPOA(Phot) Tam McDonald/MOD via Wikimedia Commons

Storbritannien menes at have 225 operationelle atomsprænghoveder. De fire britiske atomubåde af Vanguard-klassen kan hver bevæbnes med 16 ballistiske Trident-atommissiler.

Ubådene opererer fra flådebasen i Clyde i Skotland, og ligesom de franske ubåde, er mindst én britisk atomubåd altid ude på patrulje.

Det britiske luftvåben råder ikke længere over atomvåben, som skal nedkastes eller affyres fra fly. Til gengæld er flåden ved at bygge en ny klasse af strategiske atomubåde og udvikler samtidig et nyt atomsprænghoved.

Ukraine opgav sine atomvåben

Ved Sovjetunionens opløsning i 1991 var Ukraine en af verdens største atommagter målt på antal sprænghoveder. Ukraine accepterede dog i 1994 at opgive sine gamle sovjetiske atomvåben til fordel for sikkerhedsgarantier fra blandt andet Rusland og USA om at respektere landets grænser og suverænitet.

I 1957 sagde Danmark nej til at huse amerikanske atomvåben i fredstid. Beslutningen omfattede dog ikke Grønland.

En af de ukrainske missilsiloer, som under Den Kolde Krig, ville kunne affyre atomvåben. Foto: Michael Bjerre

Kilder: Sipri, 2024, Arms Control Association, 2025, Bulletin og the Atomic Scientists, 2024

Artiklens emner
Nato