Fortsæt til indhold
Indland

Han er far i en kernefamilie på fem: To råd ville han gerne have haft, inden hans eget barn blev suget ind i misbrug

Sønnen gik på få måneder fra at være elitebadmintonspiller til at være afhængig af stoffer. Her er farens råd til andre forældre.

Som 17-årig spandt sønnens liv som badmintonspiller på eliteplan fuldstændig ud af kontrol.

Sønnen fik 70 pct. fravær i gymnasiet, havde ingen faste kammerater og prøvede til sidst at begå selvmord med en overdosis.

Alt sammen pga. et misbrug i blot syv-otte måneder af de stærkt vanedannende opioider.

De har de senere år spredt sig i hele landet og er medvirkende til, at misbrugscentre og behandlere oplever en markant stigning i antallet af unge og børn, der søger hjælp til stofmisbrug.

Faren ønsker at være anonym af hensyn til sønnens ønske om at skabe sig en ny tilværelse. Men han vil meget gerne dele to råd til, hvad andre forældre skal holde særligt øje med for at spotte misbrug hos deres børn.