Syriske Monzer Burghul tør ikke rejse tilbage til sit hjemland endnu

Midt om natten ringer Monzer Burghuls telefon i Aarhus. Det er moderen, der ringer fra Damaskus, Syriens hovedstad.

»Du kan komme hjem nu,« siger hun i telefonen. I baggrunden er der larm, og Monzer Burghul spørger søvndrukkent, hvad der foregår.

Det er glade mennesker i gaderne, lyder det fra moren.

Monzer Burghul er 30 år gammel. Han er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, og derfor er han lige nu elev på Plejehjemmet Fuglebakken i Aarhus.

Derhjemme bor han helt alene, for resten af hans familie er i Syrien.

Mor, far, to søstre og to brødre befinder sig midt i landet, hvis skæbne er oppe i luften, efter at oprørsstyrker har væltet præsident Bashar al-Assad.

Monzer Burghul er meget overrasket over udviklingen i sit hjemland.

»Jeg er forvirret, det er lidt som en drøm. Hvad er sandt, og hvad er falsk?« siger han.

Han kom til Danmark i 2020. I sit hjemland har han siddet fængslet uden helt at vide hvorfor, fortæller han. Men han nægtede at tilslutte sig Bashar al-Assads hær. Af samme grund flygtede han til Danmark.

»Der var ingen fri vilje. Enten skulle jeg slå ihjel, eller også skulle andre. Det vil jeg ikke,« siger Monzer Burghul, som afbrød sin ingeniøruddannelse på universitet for at komme ud af Syrien.

Give tilbage til Danmark

Monzer Burghul er meget glad for sin uddannelse og sit arbejde i Danmark. De fleste ældre borgere er flinke, og det har været en fordel, at de snakker langsomt, siger han. På den måde har det været nemmere for ham at lære dansk.

Som social- og sundhedsassistent bidrager han med arbejdskraft i en presset dansk sundhedssektor. Men den politiske linje har over for syriske flygtninge været, at alle skulle rejse hjem, når landet igen var sikkert.

Monzer Burghul er egentlig enig med de danske politikere. Det giver mening, at man skal hjælpe med at bygge sit land op igen, når der bliver fred. Lige nu har han en midlertidig opholdstilladelse på to år.

»Men jeg vil også gerne give noget tilbage til Danmark og fortsætte med at arbejde meget. Men hvis politikerne siger, at jeg skal tilbage, må jeg gøre det,« siger han.

Lige nu tør han dog ikke rejse. Når han kigger på sociale medier, ser han mennesker og endda børn med våben i hænderne og kaotiske tilstande i gaderne.

»Jeg vil nok græde lidt«

Han plejer ikke at se eller læse nyheder, men det gør han lige nu.

»Min bekymring er, at dem, der får magten, er ligesom ham,« siger han og henviser til tidligere præsident Bashar al-Assad. Der er en god grund til, at Monzer Burghul ofte blot omtaler præsidenten som han eller ham.

Indtil nu har han ikke kunnet tale med sin familie i Syrien om politiske forhold over telefonen, af frygt for at regimet lyttede med. F.eks. er Monzer Burghuls svoger blevet sendt i hæren. Det turde familien ikke fortælle videre til Danmark, så han fandt selv ud af det gennem Facebook.

Hvis Bashar al-Assad var blevet ved magten, havde den 30-årige syrer givet op i forhold til at se sin familie igen. Men nu øjner han en chance for et besøg uden fatale konsekvenser.

»Jeg vil nok græde lidt, hvis jeg ser min mor igen. Fem år er meget lang tid.«

Monzer Burghul overvejer at gøre sin ingeniøruddannelse færdig i Danmark, når han er uddannet som social- og sundhedsassistent. Hvis han da er i landet så længe.

»Jeg kan tage natte- og aftenvagter, mens jeg fortsætter med universitetet,« siger han.