Flere end 1.000 solsorte er syge og døde af virus: »Det ville ikke overraske mig, hvis det er op mod 1 mio. fugle«

De danske solsorte er i krise.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF/Birdlife.

De dystre ord skyldes den virus, som blev konstateret i Danmark for første gang i september og siden har bredt sig til store dele af landet.

Usutuvirussen, som hovedsageligt rammer solsorte, men også visse sangfugle og rovfugle, er blevet påvist flere gange i Tyskland, men først nu har den ramt i Danmark.

Hos Patologivagten ved Dansk Veterinær Konsortium på Københavns Universitet, som overvåger udbruddet i samarbejde med Statens Serum Institut, har man modtaget indberetninger om flere end 1.000 døde, døende eller svækkede solsorte fordelt over 25 kommuner.

Biolog ved DOF/Birdlife, Knud Flensted, mener, at det dækker over et stort mørketal.

»Jeg vurderer på baggrund af DOF Birdlifes optællinger og rapporter i DOF-basen, at mindst 100.000 solsorte er døde, men det ville ikke overraske mig, hvis det i virkeligheden er helt op imod 1 mio. fugle, som er døde,« siger han.

Ifølge Knud Flensted vil der under normale omstændigheder være 8 mio. solsorte i Danmark på denne årstid, men på baggrund af tællinger og indberetninger vurderer han, at mere end 10 pct. af disse kan være døde. Tallene viser således, at der i august blev indrapporteret registreringer af halvt så mange solsorte som sidste år.

»Det er derudover kun en ganske lille del af de døde fugle, som bliver indberettet. Mange bliver ikke fundet, fordi de bliver spist af en kat eller en rovfugl, mens de er syge, eller taget af en ræv, når de er døde. Mange ligger i et krat eller skovbryn, hvor ingen finder dem, og mange indberetter det slet ikke, hvis de finder en død fugl.«

Kan det overvintre?

Anne Sofie Vedsted Hammer er veterinær patolog og daglig koordinator for Patologivagten, hvor hun er en af dem, som foretager obduktioner af de indsendte solsorte. Hun vurderer ligeledes, at antallet af døde fugle er langt højere end det indberettede.

»Vi regner ikke med, at virus vil udrydde solsorten. Det er ikke det, vi ser i andre europæiske lande, men det kan have en massiv effekt på bestanden. Det har man set nogle steder i Tyskland, hvor der lokalt har været en reduktion på 50 pct. af bestanden,« siger hun.

Både Anne Sofie Vedsted Hammer og Knud Flensted vurderer dog, at sygdomsudbruddet har toppet.

»Vi har ikke haft et udbrud som dette i Danmark eller Skandinavien før, så det er svært at vurdere, men eftersom at det er en sygdom, der spredes af myg, og det nu er blevet koldt, vil vi forvente, at det har toppet. Vi kan også se det på antallet af indberetninger, som er stilnet af. Men vi vil meget gerne fortsat have, at folk kommer med indmeldinger og sender fugle ind til os, for der er en risiko for, at virus overlever enten i myg eller i fuglene, som så kan fungere som reservoirer for virus til næste år,« siger lektoren.

Hun opfordrer borgere, som finder syge eller døde solsorte, til at henvende sig til Patologivagten.

»Der er en række sygdomme, som vi sidder og holder særligt øje med. F.eks. sidder vi og venter på den tæt beslægtede vestnilvirus, som vi også tester solsortene for. Den er noget mere alvorlig, fordi den også smitter heste, mennesker i større grad og flere fuglearter. Vi kan se på mønstret fra andre lande, at når først usutuvirus kan spredes, så kan vestnilvirus også.«

Selv om solsortene dør af sygdommen, fører den kun i meget sjældne tilfælde til alvorlig sygdom hos mennesker og smitter ikke fra fugle til mennesker. Alligevel anbefales det at bruge handsker ved håndteringen af døde fugle, men det skyldes, at fuglene kan bære andre smitsomme organismer, som kan smitte til mennesker.