For første gang i 50 år: De fleste jubler, mens andre taler om "perfekthedskultur" og "designerbørn"

Det strømmer ind med reaktioner på nyheden om, at den danske abortgrænse vil blive hævet fra 12. til 18. graviditetsuge.

Langt de fleste er positive, men der er også kritikere.

Det er første gang siden den frie abort blev indført i 1973 i Danmark, at der laves større ændringer af reglerne på abortområdet. Nyheden bliver mødt med stærke reaktioner rundt i landet.

»Endelig. Vi styrker rettigheden og friheden til at bestemme over egen krop. I en verden hvor spørgsmålet om abort polariserer og retten afskaffes eller reduceres nogle steder, går danske politikere foran og styrker vores frihed,« lyder det fra Majbrit Berlau, der er generalsekretær i Sex og Samfund.

Som noget nyt vil de fem nuværende regionale abortsamråd blive erstattet af et nyt nationalt abortnævn. Nævnet vil fra 1. juli 2025 kunne træffe afgørelse om tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge. Ændringen sker blandt andet for at ensrette praksis på tværs af landet, lyder det.

»Kvinder på tværs af Danmark stilles nu mere lige, når de søger om senabort. Når vi har at gøre med noget så vanskeligt som abort, er det vigtigt, at regler og praksis er gennemsigtige, forudsigelige og ens for alle,« siger Louise Holck, direktør på Institut for Menneskerettigheder.

Det er Venstre, Moderaterne, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, der er blevet enige om at hæve abortgrænsen.

»Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen,« siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Ikke tænkt igennem

Flere partiere er imod ændringerne i abortloven.

Ifølge Kim Edberg Andersen, der er folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne (DD) og imod at hæve abortgrænsen, er der flere ting i den nye abortlov, som »ikke er tænkt igennem«.

»Ved 18 uger er det ufødte barn et foster. Det kan godt være, at det ikke er levedygtigt, men det kan vise livstegn,« siger han, som argument for sin kritik.

I stedet så han hellere, at man havde hævet grænsen med kun et par uger, men uden at sætte antal på.

Imidlertid bekymrer det Kim Edberg Andersen mere, at en tredje aftale på området betyder, at 15-17-årige fremover skal kunne få foretaget abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet.

»Det efterlader nogle piger, som ikke kan gå hjem og få bearbejdet det her bagefter med deres familie. Jeg er oprigtig bekymret for, at den regel kan få en frygtelig konsekvens for unge piger,« siger han.

Alt for sent

Susie Jessen, der er ligestillingsordfører for Danmarksdemokraterne er også imod den del.

»Nu kan en pige på 15 få en abort, når hun er 18 uger henne, uden at hendes mor og far behøver at vide noget om det. Den nye abortaftale er på mange måder helt absurd. En abortgrænse på 18 uger er alt for sent. Det løber mig simpelthen koldt ned ad ryggen,« skriver hun på X.

Partiet Kristendemokraterne, der i dag ikke er repræsenteret i Folketinget, er også imod at hæve grænsen fra 12. til 18. uge.

»Ønsker vi virkelig, at vi i højere grad risikerer at komme i situationer, hvor vi kan fravælge børn pga. usikre prognoser fra fosterdiagnostik? Nej, så risikerer vi, at vi får en perfekthedskultur, hvor man sigter mod ”designerbørn”,« lyder det fra partiet i en skriftlig udtalelse.

Partiet er også imod, at unge kvinder imellem 15 og 17 år fremover kan få foretaget en abort uden forældrenes samtykke.

»Hvis vi ønsker et samfund, hvor familien er i centrum, så fremmer vi ikke familiernes ansvar og vilkår ved at lade staten være teenagerens støtteperson nummer ét. Så stor en beslutning skal ligge hos familien, og indtil barnet er 18 år, er det forældrenes pligt at drage omsorg for deres børn.,« siger formand Jeppe Hedaa.