Ny lov skal gøre det nemmere at klage over behandlinger

Et forslag om at forbedre danskernes mulighed for at klage over behandlinger eller undersøgelser i sundhedsvæsnet bliver mødt med hård kritik af en række byrets- og landsdommere samt Den Danske Dommerforening.

Herfra lyder det bl.a., at det rejser »retssikkerhedsmæssige problemer«.

»Formandskabet er stærkt bekymret over det skitserede forslag,« skriver dommer ved Retten i Lyngby Jette Christiansen i et høringssvar til Folketingets sundhedsordførere.

Hendes svar er skrevet på vegne af formandskabet i Ankenævnet for Patienterstatningen, der ud over hende selv består af fem byretsdommere og fire landsdommere.

Kritikken omhandler en del af regeringens samlede lovforslag til at sikre et mere gennemskueligt patientklagesystem ved at gøre det nemmere at finde rundt i, hvordan man klager, og hvad man kan klage over.

Kort fortalt lægger regeringen op til at lade embedsmænd afgøre en stor del af sagerne i ankenævnet. Det tager sig af de klager, patienter har, over afgørelser fra Patienterstatningen. Nævnet er med andre ord den sidste chance for f.eks. at få erstatning for en behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsnet.

Mindst halvdelen

Hidtil er alle afgørelser blevet taget i et ankenævn bestående af bl.a. en dommer, to sagkyndige inden for lægevidenskaben, en advokat og to repræsentanter fra patientorganisationer. Lovforslaget lægger op til, at embedsmænd i et sekretariat under Styrelsen for Patientsikkerhed behandler sager, »som ikke frembyder tvivl«. Det forventes at være mindst halvdelen.

Øvelsen betyder i realiteten en »afskaffelse« af sagsbehandlingen i nævnet, mener ankenævnets formandskab.

»En afgørelse truffet på sekretariatsniveau kan ikke sidestilles med en afgørelse truffet af et nævn bestående af 10 medlemmer, herunder to medlemmer inden for lægevidenskab,« skriver Jette Christiansen.

Den seneste årsberetning for Ankenævnet for Patienterstatningen fra 2021 viser, at det over syv år havde modtaget ca. 3.000 klager årligt over afgørelser truffet af Patienterstatningen. Til sammenligning modtog Patienterstatningen forrige år i alt 12.521 anmeldelser om behandlings- og lægemiddelskader.

Jette Christiansen og formandskabet mener også, at lovændringen vil resultere i flere sagsanlæg fra patienter ved domstolene. Det vil ifølge høringssvaret medføre øgede udgifter til retssager mod ankenævnet til bl.a. advokatbistand og et øget pres på landets domstole, der i forvejen døjer med lange sagsbehandlingstider:

»Den skitserede besparelse vil blive stærkt reduceret og muligvis ”spist op” af de nævnte øgede udgifter.«

Meget uhensigtsmæssigt

Den vurdering deler Den Danske Dommerforening. Formand Mikael Sjöberg skriver i foreningens høringssvar, at der hos domstolene er en »særlig tillid til Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser«.

Hvis et sekretariat skal stå for at behandle en stor del af sagerne, mener formanden, at patienter vil bringe flere afgørelser fra nævnet for domstolene:

»Det vil være meget uhensigtsmæssigt og fordyrende for samfundet, hvis man gennem besparelser på en i øvrigt velfungerende ordning i sundhedsvæsnet ender med at skabe et forøget tids- og ressourceforbrug i retssystemet,« skriver Mikael Sjöberg og tilføjer, at domstolssystemet i en årrække har haft svært ved at følge med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) deler ikke bekymringerne fra ankenævnets formandskab eller Den Danske Dommerforening. Hun mener ikke, at lovændringen vil føre til flere sagsanlæg ved domstolene, og derudover understreger ministeren, at retssikkerheden »naturligvis« skal være intakt.

»Jeg har tillid til, at sekretariatet og medarbejderne, der i forvejen er vant til at behandle klage- og erstatningssager, kan løfte opgaven tilfredsstillende,« skriver Sophie Løhde i en mail.

Hun gør opmærksom på, at Ankenævnet for Patienterstatningen i dag tiltræder 90 pct. af de forslag til afgørelser, der kommer fra sekretariatet.

Regeringen har foreslået, at loven træder i kraft den 1. juli.