Overkapacitet har ført til, at region har destrueret 3.408 paller med coronaværnemidler

Det seneste år har Region Hovedstaden sendt 3.408 paller med udløbne værnemidler på forbrændingen. Alt fra kitler og mundbind til forskellige desinficerede værnemidler er røget til destruktion. En proces, som regionen har brugt mellem 2,7 og 3,7 mio. kr. på at udføre ifølge regionens egne tal.

Destruktionen af værnemidlerne har mødt kritik fra flere sider.

Direktør for Den Danske Fabrik Frank Sørensen, der producerede mundbind og andre værnemidler til private under coronakrisen, stiller sig uforstående over for destruktionen:

»Der er regler, og så er det fakta. Man bør vurdere produktet, før man destruerer det tankeløst. Mundbind kan holde op til 70 år.«

Jens Christensen er sektionsleder for plast og emballage på Teknologisk Institut. Han beskæftigede sig med at kvalitetsteste værnemidler under coronakrisen. Han sammenligner værnemidlernes udløbsdato med de udløbsdatoer, man har på for eksempel mælk:

»Lidt ligesom med fødevarer risikerer man, at noget går til spilde, hvis man ikke tester værnemidlerne, før man bare destruerer dem,« siger han.

Jens Christensen forklarer, at værnemidlerne godt kan holde sig forbi sidste anvendelsesdato, forudsat at de har været opbevaret forsvarligt. Han forklarer samtidig, at værnemidlerne kan testes ved hjælp af stikprøver. Potentielt kan værnemidlernes holdbarhed forlænges med op til to år.

Jyllands-Posten har været i kontakt med Region Hovedstaden, som blandt andet skriver:

»Vi kan oplyse, at for at afklare, om det var muligt for mundbind at levetidsforlænge på baggrund af en testproces hos eksternt testbureau, har vi fået testet en beholdning af et konkret mundbind hos Teknologisk Institut, hvor det viste sig, at de ikke bestod testen og dermed ikke kunne levetidsforlænges.«

Jens Christensen vil på vegne af Teknologisk Institut hverken be- eller afkræfte noget om konkrete tests med bestemte kunder. Han peger dog på, at der er flere genanvendelsesmuligheder for værnemidler, selv om de har overskredet sidste anvendelsesdato, men der er visse udfordringer forbundet med det:

»Man kan brænde det og udvinde energi af varmen, men den energi, man får, er mindre end den, man har brugt på at lave produktet. Man vil typisk gerne hæve sig et niveau op og forsøge at udnytte de ressourcer, man allerede har skabt. Derfor er det mest hensigtsmæssige at nedbryde materialet til basiskemikalier, der kan laves om til ny plast.«

Jens Christensen peger dog på en særlig udfordring, når det kommer til værnemidler i dette henseende:

»I dag har man fundet ud af at omdanne enkle plastmaterialer, som for eksempel det man har i sodavandsflasker, men når produkterne består af mange forskellige plastiktyper, som for eksempel et mundbind, er det mere kompliceret, og der mangler nogle fuldstændige kommercielle løsninger til det,« forklarer Jens Christensen.

Region Hovedstaden oplyser til Jyllands-Posten:

»Det er vanskeligt og omkostningsfuldt at genanvende værnemidlerne, og den primære mulighed i forhold til kassation af værnemidlerne er derfor forbrænding til energiudnyttelse. Efterfølgende har Region Hovedstaden sat udløbne værnemidler til salg til anden anvendelse, hvor der ikke kom nogle tilbud ind.«

Region Hovedstaden opgjorde sine udløbne værnemidler sidste år, hvor det på et møde i forretningsudvalget blev oplyst, at der på daværende tidspunkt var ca. 89 mio. stk. udløbne værnemidler fordelt på 9.300 paller. Med 3.408 paller sendt på forbrændingen det seneste år er over en tredjedel nu destrueret.

Region Hovedstaden peger på, at overkapaciteten skyldtes statens måltal:

»Ultimo 2021 besluttede staten at nedbringe de statslige måltal for værnemidler, og konsekvensen heraf blev en overkapacitet der sammen med en tendens for et generelt mindre forbrug af værnemidler har skabt overkapacitet.«