Fartkontrol fangede flere bilister - men alle slipper for bøde

Lige siden snakken om en ny fartkontrol på Storebæltsbroen begyndte, er tiltaget blevet debatteret. For må private virksomheder opstille hastighedskontroller?

Ikke desto mindre blev der kort før jul opstillet en såkaldt strækningskontrol på broen, der med tre kameraer registrerer bilisternes nummerplade og måler, om de holder en gennemsnitsfart på eller under det tilladte, når de krydser den 17 kilometer lange forbindelse.

Kører du for stærkt, sender Sund & Bælt data videre til politiet. Og derfra sker der... ikke mere. Dårlig billedkvalitet betyder nemlig nu, at de i alt 31 bilister, som er blevet målt i at køre for stærkt på strækningen i december og januar, alle slipper uden en bøde.

»Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har den 31. januar indstillet efterforskningen i sagerne, fordi de fremsendte fotos ikke vurderes at have sådan en bevismæssig kvalitet, at de i forbindelse med en retsforfølgning kan danne grundlag for identifikation af førerne,« oplyser Rigspolitiet til Jyllands-Posten.

Dialog om nyt system

Allerede i sidste uge kom det frem, at det automatiserede fartkontrolsystem måske ikke er helt så automatiseret alligevel. Når en bilist overtræder fartgrænsen på Storebæltsbroen, skal Sund & Bælt, som det er nu, således manuelt sende en civil anmeldelse til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Herefter skal en medarbejder ved politiet behandle anmeldelsen og vurdere, om der skal sendes en bøde. Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Sydsjællands- og Lolland-falsters politi har holdt et møde med A/S Storebælt vedrørende fremtiden for hastighedskontrollen.

»Formålet med mødet var at finde en løsning, der kan sikre, at politiet kan gennemføre hastighedskontroller på forbindelsen, herunder i kraftig blæst, hvilket hidtil har været en udfordring for politiets udstyr.«

Samtidig foregår der også en dialog mellem Rigspolitiet og Sund og Bælt.

»Rigspolitiet finder, at det er vigtigt at sætte effektivt ind over for farlige hastighedsovertrædelser på broforbindelsen, men det skal naturligvis ske på en måde, som opfylder de bevismæssige krav, der stilles til førelse af færdselsstraffesager i retten.«

Siden strækningskontrollen blev opsat, har flere kritiske røster meldt sig utilfredse, idet det var en privat aktør, som stod bag hastighedsmåleren. Dette på trods af, at det i sidste ende kun er politiet, som kan udstede en eventuel fartbøde.

Ifølge Frederik Waage, der er professor i forvaltnings- og forfatningsret på Syddansk Universitet, er metoden dog helt legal.

»Det er i hvert fald helt sikkert, at politiet godt kan bruge overvågningsbilleder fra Sund & Bælt til at udskrive en bøde, for der er fri bevisførelse ved domstolene. [...] Sund & Bælt må gerne lave det forberedende arbejde for politiet, men det er altafgørende, at det er politiet, der trykker på knappen og sender bøden ud,« har han tidligere sagt til Jyllands-Posten.

Han understregede i den forbindelse, at billederne selvfølgelig skulle være af en »vis kvalitet,« førend de ville kunne bruges som belæg for at udstede en eventuel bøde.