En epidemi har ramt Danmark: Sådan skal du forholde dig, hvis du smittes med kighoste

En gammel kending huserer igen blandt danskerne og giver hiven efter vejret, pibende lunger og tør hoste. Nej, der er ikke tale om coronavirus, men kighoste, som Statens Serum Insitut (SSI) onsdag meddelte nu har udviklet sig til en epidemi herhjemme.

Lars Østergaard, cheflæge og professor ved Aarhus Universitets Hospital, forklarer, at timingen passer godt med den seneste kighosteepidemi i 2019.

»Vi ser med jævne mellemrum – hvert fjerde til femte år – en kighosteepidemi. Det er der som sådan ikke noget nyt og epokegørende i, men vi ser det altså ikke hvert år.«

Ifølge SSI er der i 2023 til og med august påvist i alt 1.229 tilfælde af kighoste, og der ses »en markant stigning« fra 12 påviste tilfælde i januar til 439 tilfælde i august.

De seneste to epidemier med kighoste var i 2019-20 og i 2016-17. Den højeste forekomst under epidemien i 2016-17 var 289 tilfælde per måned, og den højeste under epidemien i 2019-20 var 875 tilfælde per måned.

Ifølge cheflægen er det typiske sygdomsbillede, at man udvikler en tør hoste og higer efter vejret efter hosteanfald:

»Det kan også ledsages af opkastning og dårlig almen tilstand. Særligt børn og spædbørn er i risiko for, at det kan blive alvorligt og kræve hospitalsindlæggelse. Når man er barn, er der nogle andre forhold for ens luftveje, der gør, at sådan en omgang kan være voldsom. Og helt nyfødte er jo altid mere sårbare.«

For voksne kan hosten i grelle tilfælde vare i flere måneder, men opdages sygdommen tidligt i forløbet, kan man få en antibiotikakur, som efter fem dages behandling forhindrer smitte, men ikke symptomer. Påbegynder man først sin behandling i andet stadie af sygdommen efter 7-10 dage, vil det derimod sjældent have nogen effekt på selve forløbet af sygdommen. Det skyldes, at skaden på luftvejene allerede er sket og således ikke mindskes af, at bakterierne fjernes.

Opfordring til gravide

Der findes dog vacciner, der kan forebygge sygdommen, som tilbydes børn, sårbare voksne og nu også gravide.

Grundet de stigende antal tilfælde har gravide fået tilbudt en vaccine mod kighoste siden den 1. august. Og det tilbud bør man kraftigt overveje at tage imod, lyder opfordringen fra Lars Østergaard.

»Vaccineres man som gravid, dækker antistofferne også barnet i maven, så det er beskyttet, når det bliver født. Og er man i en risikogruppe – eksempelvis hvis man er transplanteret – kan det være en god anledning til at overveje, om man skal have vaccinen.«

Hvordan skal man så forholde sig, hvis man mistænker, at man er smittet med kighoste? De færreste har nok glemt tiden med coronaisolation og pcr-test, og man kan faktisk testes med netop en pcr-test ved lægen, om man er smittet med hosten.

Selv om opfordringen som altid er, at man skal blive hjemme, hvis man er syg, skal man ikke gå lige så langt i sine forholdsregler med eksempelvis selvisolation, som vi husker det fra corona.

»Smittes man som voksen, bør man undgå alt for tæt kontakt med helt små børn, indtil man har fået behandling med antibiotika i fem dage. Arbejder man i skoler, børnehaver, vuggestuer eller sygehus, bør man heller ikke komme tilbage, før man har fået fem dages antibiotikakur,« konstaterer Lars Østergaard.

Ifølge SSI forekommer kighoste i alle aldersgrupper, men der ses typisk en overvægt af tilfælde blandt børn under et år samt blandt større børn og unge. Der er ofte en højere forekomst blandt voksne i alderen 40-50 år, hvilket formentlig skyldes, at forældre til børn med kighoste selv bliver testet, vurderer SSI.