Der er kighosteepidemi i Danmark – sådan undgår du at få det
En kighoste-epidemi har ramt Danmark. Jyllands-Posten svarer her på fire spørgsmål, der kan hjælpe dig med at undgå sygdommen.
Hvis din kollega, ven, søster eller bror pludselig udstøder et hosteanfald efterfulgt af en hylende vejrtrækning, er det måske værd at holde en smule afstand.
Antallet af kighostetilfælde har nemlig været stigende i løbet af sommeren, og i august var antallet cirka fire gange så højt som normalt. På baggrund af det vurderer Statens Serum Institut (SSI), at en epidemi med kighoste nu hærger Danmark.
Men hvordan undgår man så at blive ramt af hosteanfald, der kan vare i op til tre måneder? Og hvilke symptomer skal man være opmærksom på?
Jyllands-Posten svarer herunder på fire vigtige spørgsmål om kighoste:
Hvilke symptomer skal jeg holde øje med?
Selve sygdommen forløber i langt de fleste tilfælde i tre stadier.
1. Kataralsk stadie – en slags forkølelse, hvor man vil opleve løbende næse, mild feber og selvfølgelig hoste, som gradvist vil tage til og oftest varer 7-10 dage.
2. Paroxysmalt stadie – oversat til dansk: anfaldsstadiet. Her vil man opleve kraftige hosteanfald, der bliver hyppigere og hyppigere. Anfaldene kommer i hosteserier med vejrtrækningsproblemer og afsluttes med et kraftigt luftindtag og en eventuel hylende, eller ”kigende”, lyd fra struben – deraf navnet. Anfaldene afsluttes ofte med opkast. I dette stadie har man almindeligvis ikke feber, og hosteanfaldene forekommer hyppigt om natten.
3. Rekonvalescens stadie – her begynder en periode over to-tre uger med gradvist aftagende symptomer. I op til flere måneder efter man er blevet rask, kan luftvejsinfektioner af anden årsag få de karakteristiske hosteanfald til at blusse op.
Delvist immuniserede unge, voksne og børn har generelt mildere eller lidt anderledes symptomer. I disse grupper og hos meget små børn er kighoste sværere at diagnosticere.
Hvem bliver oftest ramt?
Som udgangspunkt er ingen sikre mod sygdommen, medmindre man er blevet vaccineret mod den. Kighoste er tidligere blevet kaldt en børnesygdom, men ifølge tal fra SSI ses ca. 40 pct. af alle påviste tilfælde hos personer i alderen 30 år og op.
I Danmark diagnosticeres der årligt 800-1.000 tilfælde af kighoste i år, hvor der ikke er epidemi. Ved den seneste epidemi i 2019-2020 blev der registreret flere end 5.000 tilfælde (juli 2019 til og med marts 2020). Siden 1995 er der ifølge SSI blandt danske børn registreret seks spædbørnsdødsfald som følge af kighoste. Det seneste i 2010.
Hvordan undgår jeg at blive ramt?
Kighoste er meget smitsomt og regnes ifølge SSI for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, man kender til. Sygdommen smitter dog kun i den første del af sygdomsforløbet – altså i det kataralske stadie samt de første to-tre uger af andet stadie. Ligesom mange andre luftvejsinfektioner smitter kighoste ved dråbesmitte. Altså hoste, vandglasset, kys osv. Kighoste ses kun hos mennesker og kan ikke smitte fra dyr, fødevarer eller andet.
Man kan blive vaccineret, men da kighoste primært er alvorligt hos mindre børn, er vaccinationsprogrammet fokuseret mod børn og anbefales ved 3-, 5- og 12-måneders-alderen samt ved fem år. Et midlertidigt tilbud om gratis kighostevaccination til gravide blev dog indført den 1. august på grund af den høje forekomst af sygdommen over sommeren.
Hvordan behandles det?
Antibiotikabehandling mindsker risikoen for, at sygdommen spredes til andre, og påbegynder man antibiotikabehandling allerede i det første stadie, kan den i visse tilfælde forkorte sygdomsperioden. Men påbegynder man først sin behandling i andet stadie, vil det derimod sjældent have nogen effekt på selve forløbet af sygdommen. Dette skyldes, at skaden på luftvejene allerede er sket og således ikke mindskes af, at bakterierne fjernes.
Ifølge Sundhed.dk er der desuden intet bevis på, at hostedæmpende medicin eller astmamedicin hjælper mod hosten.