Andreas Mogensens rummission udskudt med kort varsel: Ærgerligt, men ikke usædvanligt
Sikkerheden kommer altid først, og det er ikke usædvanligt, at raketopsendelser må udskydes, forklarer professor. Nu må Andreas Mogensen vente til i morgen.
Alt var klar til affyring. Næsten i hvert fald.
For med få timers varsel blev Andreas Mogensens raketopsendelse fra Kennedy Space Center i Florida fredag morgen aflyst og udskudt.
Nasa har indtil videre ikke oplyst om årsagen, men til DR fortæller Andreas Mogensen selv, at der er nogle tekniske detaljer, man gerne vil gennemgå igen inden afgang.
Han tilføjer, at det ikke er noget alvorligt, men at man alligevel har valgt at udsætte opsendelsen til lørdag.
Anja C. Andersen, professor i astrofysik og planetforskning, forklarer, at det ikke er usædvanligt, at en opsendelse bliver aflyst.
»Det svarer lidt til, når man sidder i et fly og venter på at lette. Der laver man også en masse test, og nogle gange er man så nødt til at få en tekniker ud – og så flyver man alligevel lidt efter,« siger hun.
Superærgerligt
Med andre ord: Nasa overlader intet til tilfældighederne. Og mange af kontroltjekkene kan først foretages i sidste øjeblik inden opsendelse, forklarer hun.
Andreas Mogensens affyring er allerede blev rykket og udskudt flere gange. Nu er uret sat til lørdag morgen kl. 9.27 dansk tid fra Kennedy Space Center. Han har brugt de seneste dage på at vende sin døgnrytme, har været i isolation og har endda fået sit ”sidste måltid” inden opsendelsen, beef wellington.
Udskydelsen kommer derfor som en skuffelse for de mange rumentusiaster, som var stået tidligt op for at følge den historiske dag:
»Jeg havde troet på, at det blev i dag, fordi vejret så fint ud. Det hele var linet op til, at det skulle være nu. Så det er selvfølgelig superærgerligt. Særligt for astronauterne, som virkelig har sat sig op til det her,« siger Anja C. Andersen.
Vi glemmer risikoen
Midt i vores begejstring skal vi dog huske risikoen, som astronauter løber, mener hun:
»Der er rigtig meget, der kan gå galt. Og fordi rumfart er så risikofyldt, så udskyder man hellere, hvis bare der er den mindste mistanke om, at en eller anden møtrik ikke er strammet ordentligt. Og det skal vi være glade for.«
Hun vurderer ikke, at forsinkelsen får nogen betydning for selve missionen, der skal vare et halvt år.
»Det er bare irriterende og lidt ærgerligt. Men der er ikke noget, der går tabt.«
Planen er, at 46-årige Andreas Mogensen skal opholde sig seks måneder på Den Internationale Rumstation, ISS, hvor han skal udføre ti forsøg for forskere og virksomheder.
Han opholdt sig også på ISS i 2015, da han blev den første dansker i rummet. Dengang varede rumrejsen dog ”kun” i otte dage.