Københavns Universitet gør plads til hesteknogler i kummefryserne
Danmarks eneste retspatologiske sted for dyr skal klarlægge, om nedgravede heste på Viegård Stutteri var sygeligt afmagrede, da de døde.
På Københavns Universitet skal medarbejderne i gang med at gøre plads i kummefryserne.
Resterne fra 20 opgravede heste ankommer nemlig til universitetet, hvor professor Henrik Elvang Jensen snart begynder at skære i de døde dyrs knogler.
Professoren er tilknyttet Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, der som det eneste sted i Danmark laver retspatologiske undersøgelser på dyr. Hvert år undersøger han og kollegerne adskillige døde dyr. Men denne sag skiller sig ud.
»Vi har selvfølgelig set afmagring før, men undersøgelsen her har et enormt omfang, fordi der er rigtig mange dyr,« siger han.
Afmagring er det helt store spørgsmål, som han og kollegerne i de kommende uger skal forsøge at finde svar på, når knoglerne torsdag aften finder vej til den store sterile hal på instituttet, hvor stålborde på flisegulve danner kulissen.
Sagen om Viegård Stutteri kulminerede onsdag, da politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune i en samlet aktion drog ud til gården tidligt tirsdag morgen. Her fandt myndighederne 50 døde heste, hvoraf en del altså ender på Københavns Universitet.
Optakten til onsdagens aktion på stutteriet begyndte, da en tidligere ansat for ca. to måneder siden lagde billeder fra stutteriet på Facebook. På billederne sås tynde og angiveligt sygt heste.
Billederne udløste en anmeldelse af stutteriet, som politiet i første omgang ikke gjorde yderligere ved, fordi der allerede havde været tilsyn på stutteriet med udgangspunkt i de anmeldte forhold.
Men sagen tog fart, da flere anmeldelser kom ind. Det førte til et uanmeldt tilsyn på Viegård Stutteri den 13. juli, hvor politiet og Fødevarestyrelsen deltog.
Ejeren af stutteriet, John Byrialsen, har givet samtykke til, at resultaterne af tilsynet i år kan offentliggøres. Fire sigtelser om 35 forhold er således rejst mod ejeren som følge af tilsyn, der har fundet sted før opgravningsarbejdet onsdag.
Der er ikke rejst sigtelser som følge af opgravningen på gården, men man har kunnet konstatere, at der er sket brud på miljølovgivningen, fordi den nødvendige tilladelse til nedgravning af hestene ikke var indhentet.
Det næste skridt i sagen tages på Københavns Universitet, når resterne af 20 opgravede heste ankommer torsdag aften. Ved ankomst bliver knoglerne registreret, så Henrik Elvang Jensen og kollegerne kan dokumentere deres fund.
»Især knoglemarven er vi interesserede i,« fortæller professoren.
Knoglemarven afslører nemlig, om hestene var afmagrede, da de døde. Men nedgravede heste kan skabe udfordringer, hvis de har ligget i jorden for længe. Nogle måneder går an, men efter længere tid ophører det muliges kunst.
Fordi mængden af hesteknogler er for stor til at undersøge på én gang, må medarbejderne tage det lidt ad gangen. Nogle af hesteresterne bliver derfor i første omgang lagt i kummefrysere og på et fryselager, så de kan undersøges senere.
Det mest optimale er altid de mere friske hestelig. Knoglerne afslører meget, men ...
»Hvis de ikke havde været gravet ned, og bloddelene halvforrådner, så vil vi helst have hele kadavere og helst så friske som muligt. Men det har så ikke kunnet ladet sig gøre i den her situation.«