Makaber behandling af lig var afslørende for tidligere drabschef
Det er ifølge tidligere drabschef ikke usædvanligt, at en mand bliver kendt skyldig i drab, selv om dødsårsagen ikke kan fastlås med sikkerhed. Han vurderer i stedet, at sagen skiller sig ud på et andet punkt.
Hun forsvandt, efter hun havde sat sig ind i en bil oven på en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg den 6. februar sidste år. Få dage efter blev hun fundet død i en skov. Parteret i 231 dele og gemt i to grave i skovbunden i Dronninglund Storskov.
Torsdag blev den nordjyske elektriker, 38-årige Thomas Thomsen, idømt forvaring ved byretten i Aalborg for voldtægtsforsøg, drab og partering af den 22-årige Mia Skadhauge Stevn i februar 2022.