Sygeplejersker: Ikke fair at medregne genetillæg i løn-sammenligning
Ifølge Dansk Sygeplejeråd giver det en uretfærdig fremstilling af sygeplejerskernes løn, når man medregner tillæg for nattevagter og skæve arbejdstider.
Skæve arbejdstider, nattevagter og travle dage selv på helligdage og i weekender.
Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, afviser, at sygeplejersker får en passende løn for deres arbejde.
Det siger hun som reaktion på den netop offentliggjort rapport fra Lønstrukturkomitéen, som har kortlagt lønnen på tværs af 50 forskellige arbejdsgrupper i den offentlige sektor.
Rapporten viser kort fortalt, at sygeplejerskernes løn generelt er passende i forhold til deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse. Til gengæld er pædagogmedhjælpere, dagplejere og pædagoger blandt de faggrupper, som i snit tjener mindre, end de burde.
Men den fremstilling går Dansk Sygeplejeråd i rette med.
Når man fratrækker sygeplejerskernes genetillæg for skæve arbejdstider som natte- og weekendvagter, så ligger faggruppen nemlig en smule under det niveau, man kunne forvente, viser Lønstrukturkomitéens beregninger.
»Så viser det tydeligt, at sygeplejersker ikke får den løn, man kunne forvente både i forhold til deres uddannelse, opgaver og ledelsesansvar,« siger Grete Christensen på et pressemøde.
Skal holdes ude
Ifølge formanden er det således uretfærdigt at sammenligne sygeplejerskernes løn med en anden offentligt ansat, der kun arbejder mandag-til-fredag i dagtimerne.
»Det synes vi ikke er en sammenligning på lige vilkår,« siger hun og henviser til, at genetillæg jo netop er en kompensation for de gener, man har ved at arbejde uden for normal arbejdstid.
»De tillæg mener vi helt klart skal holdes ude, når man sammenligner løn på tværs af faggrupper,« siger hun.
Grete Christensen har selv siddet med i Lønstrukturkomitéen som én af de 10 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter.
Komitéens arbejde har været to år undervejs. Den blev nedsat i 2021 efter sygeplejerskernes godt 10 uger lange strejke for højere løn under de daværende overenskomstforhandlinger.
»Siden komitéen blev nedsat er situationen i sundhedsvæsenet gået fra skidt til værre,« understreger Grete Christensen.
Store problemer
Hun fremhæver blandt andet mave- tarmkræftskandalen fra Aarhus Universitetshospital (AUH), lukkede sengeafdelinger på hospitaler og ventelister, der fortsætter med at vokser.
»Der er kapacitetsproblemer over hele linjen,« siger hun.
»Løn er den helt overvejende årsag til, at vi alle kender sygeplejersker, der forlader det offentlige sundhedsvæsen i øjeblikket. Derfor er komitéens arbejde vigtigt i forhold til, hvordan krisen løses.«
Lige nu er der ifølge Grete Christensen 5.000 ubesatte stillinger, og forventningen er, at der vil mangle 8.000 sygeplejersker i 2030. Dansk Sygeplejeråd har længe krævet, at sygeplejersker får 5.000 kr. mere i løn om måneden for at matche deres uddannelse, opgaver og ansvar.
Slaget om lønnen skal stå i en kommende trepartsforhandling mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen i efteråret. Og derefter venter de egentlig overenskomstforhandlinger til foråret næste år.