Anklagere føler sig mobbet af hård tone i retten

Anklagere fortæller om dårligt arbejdsmiljø. En retssal skal være konfliktfyldt, siger dommere og forsvarere.

Har du trukket din juridiske embedseksamen i en automat? Hvordan kan du være anklager med den hårfarve?

Det er nogle af de tilsvininger, som landets anklagere oplever, når de møder op i retten for at føre en straffesag.

Forsvarere, anklagere og dommere taler hårdere til hinanden end for ti år siden, fortæller formanden for Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN), Mariam Khalil.

- Det er tilsvininger i fuld offentlighed. Man bliver nedværdiget og gjort til grin foran tiltalte og pårørende, siger hun.

Det viser også foreløbige resultater fra anklagemyndighedens arbejdsmiljøprojekt, ADAPT.

Halvdelen af anklagerne havde haft en ubehagelig oplevelse med en dommer, forsvarer eller begge mellem 2021 og 2022.

De blev for eksempel overfuset, talt nedladende til eller tildelt illegitime opgaver.

- Det er decideret mobning nogle gange. Det kan gøre, at anklagerne får et traume, og de ikke har lyst til at komme tilbage.

- Det er ærgerligt at miste motiverede, dygtige kolleger, fordi de får en grim oplevelse nede i retten, siger Mariam Khalil.

Forsvarerne kan ikke genkende problemet i det omfang, som Mariam Khalil beskriver det, fortæller deres afgående formand, Kristian Mølgaard.

I stedet peger han på, at domstolene har mere travlt i dag, end de havde for ti år siden, og det kan skærpe tonen.

- Det kan give uenigheder og kan føles mere belastende, end hvis tingene glider uden samme grad af protester, siger Kristian Mølgaard.

Formand for Den Danske Dommerforening Mikael Sjöberg mener ikke, at det store pres på domstolene har ændret arbejdsmiljøet.

- Domstolene har selvfølgelig fået mere travlt, men jeg mener ikke, at tonen i retten af den grund er blevet barskere. Jeg kan ikke genkende billedet, siger han.

I 2022 iværksatte Rigsadvokaten en ordning, hvor anklagere kan indberette episoder om tonen i retten.

I første halvår af 2022 var der dog kun tilbagemeldinger i 0,15 procent af straffesagerne.

Rigsadvokaten gør opmærksom på, at der er et stort mørketal. Det viser de foreløbige resultater fra ADAPT-projektet.

Mariam Khalil fortæller, at mange ikke tør fortælle om deres oplevelser.

- For betyder det så, at jeg ikke er robust nok til at gå i retten? Er jeg svag i forhold til mine kolleger?, siger hun.

HR-chef hos Rigsadvokaten Lene Bang Rasmussen understreger, at langt de fleste retssager forløber i en god tone.

- Men det er selvfølgelig en af vores kerneopgaver at sørge for, at der er professionel respekt mellem retssagens parter i form af en god tone i retten, lyder det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.