• Opdateret 02/01/2023 kl. 17:35

Nedbør i store mængder på vej - måske snestorm sidst på ugen

Meteorologerne ser skyerne trække sig sammen over Danmark. Der er risiko for snestorm og lokale oversvømmelser senere på ugen.

Artiklens øverste billede
I starten af december var der også rigeligt med sne flere steder. Her på E45 nord for Aalborg. Arkivfoto: Rene Schütze

Starten på 2023 bliver våd, meget våd. Vi kan således både se frem til masser af regn og formentlig masser af sne sidst på ugen.

I løbet af ugen kan der i alt komme mellem 50 og 90 millimeter nedbør mange steder. Hvis den prognose fra TV 2 Vejret holder stik, vil det svare til en hel måneds nedbør. 

Også DMI’s meteorologer spår store mængder nedbør. Med DMI’s eget forbehold for at vejrudsigter kan ændre sig løbende, er der længere nede eksempler på, hvordan instituttet forudser nedbøren falde i tre uger i tre udvalgte byer.

For både disse tre byer og resten af landet gælder det, at det er fredag og lørdag, der er risiko for minusgrader og derfor nedbør som sne eller slud. I kombination med at der begge dage spås megen vind, er der altså risiko for snestorm disse dage. Med højere temperaturer i sigte efter weekenden vil effekten dog formentlig blive kortvarig.

Den største usikkerhed er ifølge TV 2 Vejret, hvor kraftigt fredagens lavtryk bliver. Der er nemlig stadig en chance i nogle prognoser for, at det kan holde sig til at lade nedbøren falde som regn.

Uanset typen af nedbør er med så store mængder også en anden risiko end snestorm i vente.

»Vejrudviklingen er mere usikker i den følgende weekend, men hvis vi tæller den med, vil vi ifølge den seneste prognose kunne få over 90 mm nedbør i Jylland fra i dag og frem til næste mandag,« siger DMI’s vagtchef Martin Lindberg således til Ritzau. Instituttets eksperter forklarer videre, at man med så meget nedbør på så kort tid risikerer, at åer og vandløb lokalt kan gå over deres bredder.

Det noget triste vejr falder i forlængelse af, at vi har fået en meget lun start på året. Allerede nytårsmorgen blev der således sat varmerekord for januar med 12,6 grader nær Abed på Lolland.

Vore naboer i Norge har i øvrigt også fået varsler om op til 30 centimeter sne de kommende dage. Det skriver VG.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.