På flugt fra u-lykken midt i livet
Om lidt rammer jeg mit 47'ende år – jeg ankommer dermed til de år i livet, hvor jeg ifølge statistikken er mindst lykkelig. Samtidig fortæller bedsteforældregenerationen mig, at jeg skal huske at nyde livet lige nu, hvor børnene bor hjemme og har brug for mig. Der er noget, der ikke stemmer. Kan det lade sig gøre at undslippe u-lykken midt i livet?
Det er et par år siden nu, at jeg havde en lidt sær samtale med en kollega. Han sagde, at jeg snart ville nå det sted i livet – sådan godt midt i 40’erne – hvor jeg ville indse, at jeg skulle dø en dag.
Han smilede, da han sagde det, som om det ikke kun var en tragedie, han fremlyste. Jeg smilede også. Fordi jeg holder meget af ham, og måske fordi jeg…