Udvalg i Helsingør Kommune kritiserer Benedikte Kiærs opførsel

Der har været uhensigtsmæssig kommunikation fra Benedikte Kiærs side ifølge udvalg.

Artiklens øverste billede
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær  (K) fotograferet på sit kontor på Helsingør Rådhus. Arkivfoto

Alle partier i Helsingør Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg kritiserer borgmester Benedikte Kiærs (K) ageren over for ansatte på rådhuset.

Kritikken kommer også fra borgmesterens eget parti.

Det skriver Politiken.

Tre ledende medarbejdere i kommunen er sygemeldt. Begrundelsen er, at de følte sig udsat for pres fra Benedikte Kiær, da de håndterede en henvendelse, som handlede om borgmesteren, fra en whistleblower.

I udtalelsen skriver politikerne, at Benedikte Kiær burde have afstået fra at give sine holdninger til kende over for medarbejderne.

- Det er borgmesterens ansvar som den øverste leder at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne, skriver udvalget ifølge Politiken.

Det kritiserer også, at der har været en uhensigtsmæssig kommunikation fra borgmesterens side.

Udvalget skriver, at det håber, at medarbejderne hurtigt kan vende tilbage til en god hverdag.

Kritikken kommer efter, at de to fagforeninger Djøf og HK tidligere på ugen kritiserede en advokatundersøgelse af borgmesterens opførsel over for de sygemeldte medarbejdere.

I forbindelse med at fagforeningerne rejste kritik, opfordrede de også udvalget til at kigge på rapporten igen. De mente også, at der skulle udtales kritik af den behandling, som medarbejderne havde fået.

Benedikte Kiær siger til Politiken, at hun tager udtalelsen fra økonomi- og erhvervsudvalget til efterretning.

Hun er enig i, at hun ikke skulle have delt sin frustration over sagen med medarbejderne på rådhuset, tilføjer hun over for avisen.

Helsingør Kommune har fået foretaget to eksterne advokatundersøgelser af Benedikte Kiær. Både af den oprindelige sag, som whistlebloweren henvendte sig med, og om hendes opførsel over for de ledende medarbejdere.

Begge undersøgelser frikendte Benedikte Kiær.

Økonomi- og Erhvervsudvalget holdt deres møde fredag. Udvalget besluttede også, at retningslinjerne for kommunens whistleblowerordning bør revideres snarest muligt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.