Undersøgelse konkluderer: Hyppig mobning på Herlufsholm

Der er flere ældre sager af en sådan alvor, at Herlufsholm-bestyrelsen bør reagere, mener advokat.

Artiklens øverste billede
Der har været flere tilfælde af hyppig mobning på Herlufsholm, end der har været på det gennemsnitlige gymnasie, konkluderer rapport. Arkivfoto: Jens Dresling

Der har været flere tilfælde af hyppig mobning på Herlufsholm Skole end på andre gymnasier.

Det konkluderer en uvildig advokatundersøgelse, der har haft til formål at undersøge elevmiljøet på skolen i en periode fra august 2018 til 9. maj i år.

- Undersøgelsen understreger nødvendigheden af de forandringer og initiativer, der er iværksat på skolen, siger Gitte Nørgaard, der er rektor på skolen, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen giver anledning til at rette kritik mod skolens daværende rektor for i foråret at nedtone resultaterne af en national trivselsundersøgelse.

Han kritiseres for ”ikke rettidigt og i tilstrækkelig grad at have gjort en indsats for at nedbringe niveauet af mobning”.

I den uvildige undersøgelse konkluderes det også, at der fortsat er et problem med mobning i 2022.

Undersøgelsen blev igangsat på bagkant af en TV 2-dokumentar, hvor flere tidligere elever stod frem med historier om grov mobning, vold og seksuelle krænkelser.

Den skulle redegøre for omfanget af denne slags hændelser.

I undersøgelsens rapport oplyses det desuden, at en række indberetninger, som vedrører tiden før den afgrænsede tidsperiode, er indkommet.

- Flere af disse indberetninger er af sådan en alvor og validitet, at den nuværende bestyrelse bør reagere på disse, lyder det.

Samtidig har Herlufsholm Skole anmeldt en mulig 30 år gammel forbrydelse til politiet. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse torsdag.

Skolen har bedt advokaten om at gå videre med oplysningerne til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Det oplyser rektor Gitte Nørgaard.

- Selv om indberetningen handler om oplevelser for længe siden, så er de af en karakter, der gør, at vi ikke er i tvivl om, at politiet bør undersøge dem nærmere og vurdere, om der stadig kan rejses en sag, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Her står intet nærmere om indholdet af indberetningen eller om karakteren af oplevelserne. Men den beskrives som så alvorlig, at den bør vurderes af politiet.

Politiet er i færd med at undersøge i alt 14 sager om mulige forbrydelser begået på Herlufsholm Skole.

Det oplyser politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Sagerne angår vold, trusler og sædelighedsforbrydelser, oplyser politiinspektøren, som dog ikke ønsker at gå yderligere i detaljer.

- De 14 sager undersøges fortsat, og det er ikke afgjort, om der vil blive rejst tiltale, understreger han.

Advokatundersøgelsen understreger dog også, at ledelsen i den afgrænsede periode har slået ned på uønskede kulturer på skolen, når den er blevet gjort opmærksom på dem.

De tiltag, som er blevet indført, ventes da også at bidrage positivt til at ”komme de konstaterede problemer med mobning og krænkelser til livs”.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra rektor Gitte Nørgaard.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.