Spionchef skriver i ny bog, at han advarede regeringen i FE-sagen

Spionchef Lars Findsen advarede regeringen om, at det kunne skade Danmarks sikkerhed, hvis den ikke stoppede en pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET.

Det skriver han i en ny bog, ”Spionchefen”.

Regeringen har været skarpt kritiseret for ikke at have bremset pressemeddelelsen, som fik den såkaldte FE-sag til at eksplodere.

Regeringen har afvist at svare på, om den blev advaret, før pressemeddelelsen blev offentliggjort mandag den 24. august 2020.

Nu skriver Lars Findsen imidlertid, at han ikke blot advarede regeringen mod at lade pressemeddelelsen offentliggøre.

Han advarede også daværende forsvarsminister Trine Bramsen mod at hjemsende FE-ledelsen.

Da FE-chefen så udkastet til pressemeddelelsen, udbrød han ifølge bogen spontant:

»Hold da kæft. Det er jo vanvittigt. Den her må ikke blive sendt ud. Det er forkert og svarer til at køre en bulldozer ind i en porcelænsforretning«.

Under et længere forløb, hvor TET undersøgte FE-sagen på baggrund af oplysninger fra en whistleblower, fandt folk i FE-ledelsen ifølge Lars Findsen det så absurd, at de flere gange havde sagt, at ”det kunne russerne ikke have gjort bedre”.

Det er første gang, at Lars Findsen selv fortæller om det dramatiske forløb op til, at han og flere andre ledende medarbejdere i FE blev hjemsendt fredag den 21. august 2020 på baggrund af en særdeles kritisk rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, som fører kontrol med bl.a. FE.

Lars Findsen blev anholdt og sad varetægtsfængslet i 71 dage, før han for nylig blev tiltalt for at have lækket statshemmeligheder efter en paragraf i straffeloven med en strafferamme på 12 års fængsel. Han nægter sig skyldig.

I erindringsbogen fortæller han, at beslutningen om at hjemsende FE-ledelsen skete på et møde fredag eftermiddag i Statsministeriet den 21. august 2020. Samme dag, som daværende forsvarsminister Trine Bramsen havde modtaget fire bind med tilsynets analyser og konklusioner af undersøgelsen.

Allerede i foråret 2020 overvejede Forsvarsministeriets departement ifølge Lars Findsen at fjerne hans indhentningschef, men det tog han klart afstand fra, da der ikke var belæg for at kritisere han, skriver Findsen.

Senere havde FE-chefen ifølge bogen samtaler med Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel, som, skriver han, havde en anstrengt forhold til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og var på vej væk. Der var mulighed for, at han kunne blive Danmarks ambassadør i Tyskland.

Thomas Ahrenkiel havde ifølge Lars Findsen været med til drøftelser i Statsministeriet om at fjerne FE-ledelsen.

Findsen skriver, at tanken ifølge Ahrenkiel var, at FE-ledelsen skulle flyttes til andre poster, før tilsynet kom med sin kritik, så man kunne sige, at nu så man fremad med en ny ledelse.

Findsen sagde ifølge bogen, at det ville være forkert og ville efterlade et indtryk af, at der var hold i tilsynets kritik. Hvilket der ifølge ham ikke var.

Det »ville få store konsekvenser for udlandets opfattelse af og respekt for tjenesten,« skriver Findsen og tilføjer, at Ahrenkiel var enig med ham.

Lars Findsen bad om et møde med forsvarsminister Trine Bramsen for at undgå hjemsendelse af FE-ledelsen og offentliggørelse af pressemeddelelsen.

Han mødtes med ministeren den 17. august 2020, hvor han ifølge bogen sagde, at en fjernelse af FE-ledelsen vil få alle til at tro, at der var grundlag for tilsynets kritik, hvilket han ikke mente, at der var.

»Jeg er med på, at der ikke er noget at bebrejde hverken FE, din indhentningschef eller dig. Men du har været med så mange år, at du godt ved, at jeg skal kunne tælle til 90,« sagde Trine Bramsen ifølge Lars Findsen med henvisning til, at der skal 90 mandater til i Folketinget for at have flertal.

Den argumentation forstod Lars Findsen ifølge bogen ikke og opfordrede til at finde en »fornuftig landingsbane«.

»Ellers løber vi en kæmpe risiko,« sagde FE-chefen ifølge bogen med henvisning til, at det ville skabe tumult og uhensigtsmæssig opmærksomhed. FE’s samarbejdspartnere ville undre sig over, hvad der skete.

Lars Findsen skriver, at på det tidspunkt vidste, at han skulle finde sig et nyt job. Han var ifølge bogen blevet tilbud job som politidirektør i Nordsjællands Politi.

Han var til møde i sin fagforening om jobbet, da tilsynet afleverede et udkast til pressemeddelelse med kritik af FE og FE-ledelsen. Formuleringerne var ifølge Findsen »dybt problematiske og potentielt skadelige«.

Tilsynet havde givet Forsvarsministeriets departement og FE godt en uge til at kommentere udkastet til pressemeddelelse. For at understrege alvoren ringede Lars Findsen ifølge bogen til departementschefen i Forsvarsministeriet, som var på vej til et møde om sagen. Han skriver, at han sagde, at det ville være ødelæggende for tilliden til FE og problematisk i forhold til FE’s samarbejdspartnere, hvis pressemeddelelsen blev udsendt uredigeret.

Departementschefen var enig, skriver Lars Findsen, men senere samme fredag – den 21. august - ringede den fungerende departementschef i Forsvarsministeriet til ham og sagde, at det på et møde i Statsministeriet var blevet besluttet at hjemsende FE-ledelsen.

Lars Findsen, indhentningschefen og den juridiske chef i FE blev først hjemsendt. Siden også Thomas Ahrenkiel og endnu en medarbejder i FE.

Søndag den 23. august 2020 ringede Lars Findsen ifølge bogen til departementschefen og fik at vide, at Forsvarsministeriet næste dag ville udsende en kort pressemeddelelse om hjemsendelsen.

Medierne gik i breaking news med gule bjælker, da det skete mandag den 24. august kl. 9. Halvanden time senere udsendte TET en pressemeddelelse med den ordlyd, som Lars Findsen havde advaret om.

En kommission bestående af tre landsdommere blev sat til at undersøge sagen, og i slutningen af 2021 frifandt de FE og de hjemsendte FE-chefer for anklagerne rejst af TET. Undersøgelsen er hemmeligstemplet.

Kort efter pressemeddelelsen, som TET havde udsendt, afslørede medierne, at den handlede om kritik af et tophemmeligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency, NSA, om at tappe oplysninger fra fiberkabler, der går gennem Danmark.

Efter kommissionens frifindelse har regeringen fået voldsom kritik af en lang række fremtrædende tidligere topchefer i centraladministrationen – med den tidligere magtfulde departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, i spidsen - for at have ladet sagen eksplodere i offentligheden. Alt skulle have været ordnet bag lukkede døre – af hensyn til samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester og dermed Danmarks sikkerhed.

Regeringens håndtering af sagen har været skadelig for Danmarks sikkerhed, fordi udenlandske tjenester ikke længere har tillid til, hvordan deres oplysninger bliver håndteret i Danmark, lød kritikken.

Den kom også fra tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som rigsadvokaten ville tiltale for læk af fortrolige oplysninger om NSA-samarbejdet. Folketinget afviste dog at ophæve hans parlamentariske immunitet, da det ikke kunne få oplyst ordlyden af tiltalen.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mette Frederiksen, Trine Bramsen og Thomas Ahrenkiel.

Trine Bramsen, der i dag er transportminister, oplyser til TV 2, at hun ikke vil kommentere bogen.

Mette Frederiksen holdt torsdag et kort pressemøde i Aalborg, hvor hun afviste at kommentere bogen.