Militærforsker om mulig russisk sabotage: »Krigen i Ukraine ville dermed være rykket ind i vores baghave«

Hvis Rusland står bag sprængningerne på Nordstream-gasrørledningerne i Østersøen, som flere eksperter har spekuleret i, er krigen i Ukraine rykket ind i Danmarks baghave.

Det siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker og ekspert i havret og maritim sikkerhed ved Forsvarsakademiet.

»Der ville ikke være tale om et væbnet angreb på Danmark fra Rusland, men vi ville befinde os i det, man kalder indblanding i indre anliggender - intervention - som ligger et sted mellem suverænitetskrænkelser og væbnet angreb,« siger han til Jyllands-Posten.

Grunden til at en målrettet sabotageaktion på gasledningerne kort fra Bornholms kyst ikke ville være et direkte angreb på dansk territorium, er, at de tre gaslækager ikke befinder sig i dansk territorialfarvand, men længere ude i Østersøen i det der kaldes den ”eksklusive økonomiske zone”.

I den eksklusive økonomiske zone har ”kyststaten” - i dette tilfælde Danmark - eksklusiv ret til udnyttelsen af de økonomiske ressourcer i havet, på havbunden og i undergrunden, selvom zonen altså ligger udenfor dansk territorium.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte tirsdag aften, at det nu er de danske myndigheders klare vurdering, at gaslækagerne skyldes bevidste handlinger - og ikke uheld. Regeringen undlod dog at spekulere i, hvem der står bag.

Krænkelse af Danmark

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl vil russisk sabotage af gasledningerne dog stadig kunne defineres som en krænkelse af Danmarks rettigheder.

»Da der er lavet en forbudszone omkring gaslækagerne, som forhindrer lokal fiskeri og skibsfart, kan man sige, at kyststaterne har noget på spil,« siger han.

En russisk sabotageaktion ville også kunne defineres som et indgreb i Danmarks interne anliggende ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

For selvom ingen af gasrørledninger i øjeblikket er i brug, er de europæiske energipriser stadig bestemt af prisen på russisk gas, og gennem sabotage af rørledningerne bliver udsigten til atter at sende gas igennem dem blot længere. På den måde skyder russerne energipriserne i vejret og gør livet surt for europæerne, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

»På den måde ville russerne jo forsøge at påvirke den politiske opinion og dermed også den politiske beslutningsproces i Danmark. Det ville være en overtrædelse af det, man kalder interventionsforbuddet, hvor man forsøger at blande sig i landes indre anliggender og prøver at underminere deres frihed til at træffe politiske beslutninger gennem en form for økonomisk afpresning«.

Kræver bevisførelse

Spørger man Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ville en dansk reaktion på eventuel russisk sabotage muligvis blive en prekær affære.

»Man vil kun gøre det, hvis man mener, man kan føre en form for bevis for det. Og selvom man fik de nødvendige bevismidler – ville man så fremlægge dem? For noget af det ville måske være baseret på efterretningsindhentninger, som man ikke ønsker at offentliggøre,« siger han.

Da der ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl ikke ville være tale om et væbnet angreb på Danmark fra russisk side af, ville den danske reaktion på russisk sabotage givetvis gå gennem Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) eller FN’s Sikkerhedsråd, vurderer han.

»Man kunne drøfte det i NATO, da det ville være en eskalering fra Ruslands krig i Ukraine, som dermed ville være rykket ind i vores baghave i Østersøen.«