Kongehusets beslutning om Herlufsholm sætter kommentarsporene i brand

Artikler om kongehuset og Herlufsholm Kostskole får danskerne til tasterne. Nogle mener, medierne skal blande sig uden om. Andre mener, at kronprinsesse Mary er dobbeltmoralsk.

Artiklens øverste billede
Prinsesse Isabella skal efter planen starte på Herlufsholm Kostskole til august. Arkivfoto: Emil Agerskov

Skal medierne blande sig uden om kronprinsparrets beslutning om at sende deres børn på Herlufsholm Kostskole, eller skal kongehuset derimod trække børnene ud?

Debatten om kongehuset og den omdiskuterede skole har fået kommentarsporerne til at gløde mange steder.

Jyllands-Postens artikel fra onsdag, hvor en ekspert udtaler, at kronprinsparret løber en stor risiko ved at lade deres børn gå på Herlufsholm Kostskole, har fået over 700 kommentarer på Facebook.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Langt de fleste mener, at medierne skal lade kongehuset være i fred og ikke skrive mere om sagen.

»Lad dog de stakkels mennesker få fred. Uanset hvilke generelle holdninger man har, er det 100% op til forældre at vurdere hvad der er bedst for deres børn,« skriver en følger, Mich Johansen.

Han bakkes op af Ulla Petersen:

»Hvis “sagen” udvikler sig uheldigt for kronprinsparret er det udelukkende mediernes skyld og så må vi den almindelige befolkning tage til genmæle på en eller anden måde. Det er en hetz skabt i pressen.«

På kongehusets egen Instagram-profil er holdningerne en anden. Under et opslag fra onsdag, hvor kronprinsesse Mary besøgte Haslev Idrætsefterskole for at tale om ensomhed, usikkerhed og fællesskab, som en del af Mary Fondens projekt Me&We, der skal forebygge mistrivsel på efterskoler, er der flere kommentarer, der henleder opmærksomheden på Herlufsholm.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Tænk at landets kommende dronning er en hykler! Man skal ikke proklamer at man er imod mobning, når man selv sender sine børn på #herlufsholm! Ingen opbakning fra en ellers royalist! Føj!!!« skriver en Mr. Zico som kommentar til opslaget.

En Helene Dyg Rasmussen er enig:

»Det klinger sku’ noget hult, at kronprinsessen prøver på at bevare facaden, når hun/de vælger at have deres børn gående på en skole der står for alt andet end det hun formidler i dag!!! Ingen troværdighed tilbage,« skriver hun.

De mange kommentarer kommer, efter at kongehuset den 8. juni meldte ud, at prinsesse Isabella efter planen skal følge i storebror prins Christians fodspor og starte på kostskolen Herlufsholm.

Forleden udtalte kronprinsesse Mary i forbindelse med et besøg på Haslev Idrætsefterskole:

»Jeg ved, at der sikkert er nogen, der vil stille spørgsmål til min rolle som forkvinde ved Mary Fonden. Til det vil jeg sige, at mobning og vold aldrig er acceptabelt og kan aldrig retfærdiggøres. Det skal bekæmpes og forebygges. Det var min holdning for 15 år siden, da jeg startede Mary Fonden, og det er også min holdning i dag.«

Tidligere på året udsendte TV 2 dokumentaren ”Herlufholms hemmeligheder”, hvor en række tidligere elever fortalte om en voldelig kultur med krænkelser og grov mobning på skolen.

Efterfølgende er flere sager piblet frem fra kostskolen nær Næstved. Senest har Berlingske og TV 2 kunnet fortælle, at skolens tidligere rektor fra 2016-2019 Flemming Zachariasen har meddelt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at der på Herlufsholm Kostskole er ti gange så mange sager om vold og voldtægter som på en almindelig skole.

Til styrelsen fortæller Flemming Zachariasen ifølge TV 2, at der på skolen eksempelvis blev praktiseret ”kalenderbank”, hvilket ifølge den forhenværende rektor betød, at »1. g’ernes navne blev lagt i en hat, og når et navn blev trukket, blev den pågældende 1. g’er slået«.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.