Minister vil undersøge overgrebssag knyttet til Vor Frue Kirke

Ifølge Berlingske har ansat i domkirke krænket et barn, men beholdt sit job. Minister vil undersøge sagen.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Maud Lervik

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil have undersøgt anklager om overgreb og grænseoverskridende adfærd i sag ved Københavns domkirke.

Det skriver Berlingske. Også biskoppens håndtering af sagen skal undersøges af Kirkeministeriet.

Søndag kunne avisen fortælle, at en ansat i Vor Frue Kirke - også kendt som Københavns domkirke - har beholdt sit job til trods for anklager om flere års overgreb mod et barn.

Medarbejderen er fortsat ansat i kirken. Det vækker bekymring blandt kolleger, fordi mange unge konfirmander og medlemmer af drengekoret kommer i kirken.

Overgrebene har ifølge Berlingske fundet sted i 1990’erne.

Til avisen siger Ane Halsboe-Jørgensen, at hun er ”dybt rystet” over sagen.

- Den adfærd, der er beskrevet i artiklen, er uforenelig med at arbejde i folkekirken eller andre steder. Det kan ikke siges tydeligt nok, siger kultur- og kirkeministeren.

Offeret er i dag en voksen mand, men fortæller til Berlingske, at han blev krænket seksuelt af manden, da han var mellem 12 og 14 år.

Den formodede krænker har ifølge avisen ledelsesansvar for flere kolleger.

Domkirken fik kendskab til sagen i 2014. Her blev den politianmeldt, skriver Berlingske. Sagen blev dog henlagt på grund af daværende regler om forældelse.

Biskop Peter Skov-Jakobsen siger til Berlingske i en skriftlig kommentar, at han retrospektivt ville ønske, at han dengang havde reageret kraftigere.

Grænseoverskridende adfærd er ”helt uacceptabelt”, understreger han til avisen.

To andre mænd fortæller, at den ansatte også har krænket dem seksuelt, men at kirkens ledelse ikke blev orienteret om de sager.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.