Fem millioner coronavacciner kan gå til spilde over sommeren

1,1 million overskydende vacciner vil snart blive kasseret. Det kan blive til langt flere efter sommeren.

Artiklens øverste billede

Det tyder på, at Danmark bliver nødt til at smide en masse coronavacciner ud, når sommeren går på hæld.

For fem millioner vacciner kan gå til spilde i løbet af sommeren.

Det viser en opgørelse over de danske vaccinelagre, som Statens Serum Institut (SSI) har lavet for TV 2.

Ifølge opgørelsen har Danmark mere end otte millioner coronavacciner på lager. Knap fem millioner af de doser har udløbsdato i sommermånederne.

Derfor er der ifølge SSI ”en risiko” for, at yderligere vacciner bliver kasseret.

Tidligere på ugen oplyste SSI, at 1,1 million overskydende vacciner ville blive kasseret i løbet af de næste uger.

I Danmark er langt størstedelen af befolkningen vaccineret de anbefalede antal gange. Og med en pandemi på retræte er der i øjeblikket ikke brug for vaccinerne herhjemme.

Danmark havde forsøgt at donere de ekstra vacciner til udviklingslande, men det var ikke muligt. Derfor bliver de kasseret.

Og det samme sker sandsynligvis med de fem millioner vacciner, hvis holdbarhedsdato udløber i sommermånederne.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, forventer, at de alle bliver kasseret.

- De bliver desværre destrueret, fordi når de er for gamle, så kan vi ikke sende dem videre til andre lande, der kan have brug for dem. Og det er i øvrigt også svært at gøre.

- Og så er der ingen anden udvej end at destruere dem. Så kan man sige i bakspejlet, at det var penge ud af vinduet, siger han til Ritzau.

Hverken Sundhedsministeriet eller SSI vil oplyse til TV 2, hvad Danmark har betalt for vaccinerne.

Ifølge TV 2 viser EU’s kontrakter, hvorigennem Danmark har købt vaccinerne, at de er indkøbt til priser mellem 20 og 135 kroner per dosis.

Dermed ligger prisen på de fem millioner doser, der snart udløber, på mellem 100 og 675 millioner kroner.

Danmark har de mange vacciner i overskud, fordi man - ligesom mange andre lande - fulgte en strategi om at indkøbe alle de vacciner, som det var muligt, for at få flest muligt i befolkningen vaccineret mod covid-19 hurtigst muligt.

- Hvis du bare går fem måneder tilbage, så vidste du ikke, hvordan udviklingen ville blive i Danmark. Så jeg synes sådan set, at det var fint nok, at man købte de her vacciner.

- Der kunne have været behov for et fjerde vaccinestik til den danske befolkning. Det viste sig så, at det var der heldigvis ikke behov for. Men det kunne man ikke vide, siger Jes Søgaard.

Ifølge SSI er der i øjeblikket - stik modsat tidligere - nu en situation, hvor vaccineudbuddet overgår efterspørgslen. Derfor er det svært at få afsat vaccinerne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.