- For abonnenter
Regionerne bruger 125 mia. kr. om året på sundhed, men danskerne har aldrig været mere usunde. Hvad er der galt?
Danmarks nye mr. Sundhed, Anders Kühnau (S), nyvalgt formand for Danske Regioner, er ikke i tvivl om, hvor problemet ligger i forhold til danskernes dalende sundhed: Vi har satset for lidt på folkesundheden. Og så skal der investeres mere i bl.a. personalets arbejdsmiljø og teknologi, siger han.
Han vejer sig flere gange om ugen og spiser kun kage, når han besøger sine forældre. Han elsker et godt glas rødvin, men forsøger at holde sig fra alkohol i hverdagen. Men fredagsslik med de tre små sønner skal der være plads til, og de fine flasker med lifligt, men usundt indhold, som lykønsker med positionen på øretævernes holdeplads, vil ikke blive hældt i vasken.
Den nye mr. Sundhed, regionsformand Anders Kühnau (S), får som nyvalgt formand for Danske Regioner ansvaret for at drive sygehusvæsenet, og dermed hviler en meget tung kasket på den nye formands skaldede isse.
Det er faktisk en af de vanskeligste poster i det danske sundhedsvæsen, og Kühnaus ansigt vil fremover, via den firkantede tv-skærm, blive en flittig gæst i danskernes stuer. Ikke mindst, når han skal forklare – måske ligefrem forsvare – alt det, som ikke fungerer i det danske sundhedsvæsen. Så vi kan ligeså godt få begyndt: