Professor: Farvel til restriktioner giver grobund for konflikter

Borgerne opfatter coronatruslen forskelligt, og når krav bliver til opfordringer, kan det øge splittelsen.

Artiklens øverste billede
Epidemikommissionen lægger op til, at når coronavirus fremover skal håndteres, bør det i stigende grad være via opfordringer. Det kan betyde en situation, hvor der er forskellige syn på coronatruslen, og det kan skabe konflikter, hvis borgerne på den baggrund kommer til at agere meget forskelligt, siger professor. Arkivfoto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Snart siger vi farvel til restriktioner og krav og i højere grad velkommen til anbefalinger og gode råd.

Når coronavirus fremover skal håndteres, bør det nemlig i stigende grad være via opfordringer, mener Epidemikommissionen.

Det kan øge risikoen for splittelse i befolkningen, fordi vores fælles vurdering af truslen fra corona samtidig svækkes.

Det fortæller Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han er også leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.

- Det kan betyde, at der vil være mere forskelligartede syn på epidemien. Der vil være et mindretal på måske 25-30 procent, som er personligt bekymrede, dels på grund af stort fokus på coronavirus, dels fordi de måske har objektive risikofaktorer.

- Den gruppe vil måske se med større bekymring på den situation, hvor det bliver et mere individuelt ansvar at bevæge sig rundt i et åbent samfund med meget smitte.

Derudover er der et flertal, som ikke vil føle samme bekymring, forklarer han.

- De har indtil nu været motiverede af den samfundsmæssige trussel for hospitalsvæsenet. Den gruppe vil nu føle, at problemet er overstået.

De personlige bekymringer for smitte skaber grobund for konflikter, forklarer Michael Bang Petersen.

- Er du personligt bekymret, er du motiveret til at udtrykke moralsk frustration over dem, som du ikke oplever tager hensyn til dig.

- Omvendt kan man som en mindre bekymret person tænke: ”Hvorfor skal vi fortsætte med at tale om corona? Var vi ikke enige om, at krisen var ovre?”. Så der er frustrationer knyttet til alle positioner i debatten, og derfor skal vi finde en måde at rumme hinanden og vores forskellige syn, siger han.

Han siger, at myndighederne har til opgave at skabe en fælles forståelse for risiko.

Det kan fjerne ubegrundede bekymringer, ligesom det kan tydeliggøre, hvem der reelt er i risiko og ikke er ”hysteriske”, forklarer Michael Bang Petersen.

- Derudover må man italesætte, at man putter ansvaret over på den enkelte, og at det betyder, at mennesker i risiko skal være særligt opmærksomme ved at følge anbefalingerne.

- Dem, der ikke er i risiko, har så til gengæld ansvar for at skabe rum for, at folk kan tage deres forholdsregler. At man ikke fordømmer og gør grin, men accepterer dem.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.