Hvad er status på medicinsk behandling af covid-19?

Hvad er egentlig status på medicinsk behandling af covid-19? Bruges det kun på hospitalet og er der gode erfaringer? 

Sådan lyder spørgsmålet fra en af Jyllands-Postens læsere og med hjælp fra overlæge og professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital, har vi her forsøgt at lave en status over, hvordan det står til med de nye muligheder for medicinsk behandling af coronasmittede. 

Først og fremmest slår Lars Østergaard fast, at »det absolut mest effektive« våben mod coronavirus fortsat er vaccinerne, som modsat tabletter eller lignende, virker sygdomsforbyggende frem for behandlende. 

Man har dog gennem det seneste år arbejdet på udvikling af forskellige supplerende lægemidler til nødbehandling af patienter, som af den ene eller den anden årsag alligevel er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, eksempelvis fordi de ikke har fuld effekt af vacciner.

I den forbindelse er det primært to ben, som er relevante at dykke ned i - nemlig de såkaldte coronatabletter og medicinsk antistofbehandling.

Førstnævnte har gennem det seneste år været under udvikling hos en række medicinalfirmaer, og siden november har Sundhedsstyrelsen anbefalet tabletten Lagevrio fra medicinalfirmaet Merck til personer, som er smittet med covid-19, og som er i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb.

Lægemidlet skal tages inden fem dage, fra man får symptomer og kan udskrives af den praktiserende læge eller vagtlæge. 

De nye piller har dog fået »lidt hård medfart« som Lars Østergaard beskriver det, fordi pillens virkning har vist sig mindre effektivt end først antaget. Det har fået Dansk Selskab for Almen Medicin, DASAM, til at kritisere dokumentationen for tablettens virkning, hvilket får flere læger til at genoverveje brugen af det nye præparat.

Lars Østergaard er dog overbevist om, at det er et spørgsmål om tid, før tabletterne finder fodfæste, som en del af den langvarige strategi mod coronavirus. 

»Sådan er det, når der udvikles ny medicin - førstegenerationspræperaterne vil altid blive videreudviklet og forbedret, både hvad angår deres effekt og birvirkninger, særligt når det drejer sig om behandling af en helt ny sygdom, som covid-19 jo stadig er. Jeg er overbevist om, at vi fortsat vil se nye udviklinger af disse piller med tiden.«

Overlægen spår i den forbindelse, at pillerne på lang sigt kan blive et vigtigt led i forebyggelsen af alvorlige forløb med coronavirus hos udsatte personer:

»Jeg tror, at det kan blive et effektivt middel til næste jul og nytår, fordi man i princippet kan give pillerne på forhånd til personer i øget risiko for alvorlige forløb. Det er samme princip, som vi ser med HIV - her giver man også medicin til nogle raske personer, som skønnes at være i højrisiko for at udvikle HIV, og hvor det giver mening at behandle forebyggende. Men nu er vi ude og spå i fremtiden.«

Foruden coronatabletter fremhæver Lars Østergaard den relativt nye antistofbehandling som et positivt greb i kampen mod alvorlige sygdomsforløb med coronavirus.

Her får den smittede indsprøjtninger med antistof, der kort fortalt danner et skjold omkring virus, som dermed ikke kan trænge ind i cellerne og etablere sig i kroppen.

»Effekten ved behandlingen er, at risikoen for alvorlige sygdomsforløb, som kræver hospitalsindlæggelse, reduceres med ca. 70 pct. På vores hospital giver vi omkring 25 af disse behandlinger om ugen, og det er absolut en noget, der er i vækst, og som man benytter sig af i stigende grad,« lyder det fra Lars Østergaard.

Antistofbehandlingen tilbydes ligesom tabletterne kun til de, der er i øget risiko for alvorlige sygdomsforløb, og her er det egen læge, som kan henvise patienten til et behandlingsforløb på hospitalet, hvis man skønnes at være i målgruppen.