Virologer vil kunne bruge mundbind og forsamlingsforbud mod influenza - pandemiforsker kalder det uproportionalt

Er vi som befolkning villige til at afgive nogle frihedsrettigheder mod, at vi kan reducere antallet af dødsfald foresaget af influenza-virus? Det spørgsmål stiller to virologer, der vil kunne bruge smitteforebyggende tiltag fra corona-håndteringen til at få færre influenza-dødsfald.

Artiklens øverste billede
Skal vi fx bruge mundbind til at reducere influenza-spredningen? Det mener to virologer godt, at der kan være ræson i. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix

»Vi skal ikke tilbage til det ekstreme forsigtighedsprincip. Men skal vi fuldstændig glemme det, vi har lært det sidste halvandet år, hvad angår tiltag, der bidrager til folkesundheden?«

Sådan spørger Jens Lundgren, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, på baggrund af en ny rapport om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.

Jens Lundgren, der selv sidder med i ekspertgruppen bag rapporten, ønsker at starte en samfundsdebat om, hvorvidt vi bør bruge nogle af værktøjerne fra corona-bekæmpelsen til at reducere kommende influenzaudbrud. Jens Lundgren lægger vægt på, at vi i årerne før coronavirus har været vant til omkring 1000-1500 influenza-dødsfald om året, men at vi gennem corona-restriktionerne også har kunne se et betydeligt lavere antal influenza-tilfælde. Derfor ønsker Jens Lundgren en samfundsdebat om, hvorvidt vi vil kunne leve med smitteforebyggende tiltag som mundbind og forsamlingsforbud for at reducere smittespredningen med influenza-virus.

»Er jeg villig til at gå den ekstra mil, ændre min adfærd og dermed redde nogle af mine medmennesker fra at komme på hospitalet og dø?« spørger Jens Lundgren, der mener, at »det strider mod al sund fornuft,« hvis vi som samfund gør en hel masse for at bekæmpe coronavirus, men ikke gør noget for at reducere influenza-spredningen.

Jens Lundgren bliver bakket op af sin kollega Allan Randrup Thomsen, professor ved institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Han mener, at det er et udtryk for en »traditionel« tankegang, at man ikke kan gøre noget for at reducere influenza-virus.

»Da man besluttede at indføre kloakering, fik man at vide, at det var helt urimeligt og ude af proportioner. Man måtte acceptere, at der var en smitte i samfundet. Jeg får lidt déjà vu, når jeg hører argumenterne i denne her sammenhæng,« siger Allan Randrup Thomsen, der ikke mener, det »er en biologisk nødvendighed, at folk dør af influenza i det omfang, de gør.«

»Der er ikke mange andre sygdomme, hvor vi bare accepterer, at der dør 1000-1500 på årsbasis, uden vi gør noget ved det,« pointerer Allan Randrup Thomsen.

Allan Randrup Thomsen afviser ikke nogen værktøjer, men mener, det kommer an på epidemiens størrelse.

»Hvis det er en almindelig årstids-influenza, så er det ikke nødvendigvis afgørende, at der er et påbud, så kan man nøjes med henstillinger til, at man holder afstand og arbejder mere hjemme.«

Ifølge Lone Simonsen, professor i pandemiforskning ved Roskilde Universitet, så er det dog ikke så let at sammenligne coronavirus og influenza. Hun lægger vægt på, at coronavirus er en pandemi, der har potentiale til at smitte 90 pct. af befolkningen, mens influenza er en mere kendt sygdom, som vi i samfundet har en grad af immunitet overfor. Samtidig ser hun det som en fejlslutning, at vi nødvendigvis kan reducere antallet af dødsfald forårsaget af influenza-virus ved at indføre for eksempel forsamlingsforbud.

»En epidemi kører, til den er færdig. Man kan godt med hygiejne flade den ud, men størrelsen bliver den samme og med næsten lige så mange dødsfald. Det bliver bare spredt ud over flere måneder,« forklarer Lone Simonsen med henvisning til den grønne og røde kurve, der blev fremhævet i begyndelsen af corona-pandemien, og som skulle illustrere behovet for, at smittespredningen skete over længere tid for ikke at skabe overbelastning på hospitalerne.

Endelig understreger Lone Simonsen også, at de to sygdomme overføres på vidt forskellige måder.

»Influenza er ikke en luftbåren sygdom. Den spreder sig i højere grad ved kontaktoverflader som for eksempel et dørhåndtag,« siger Lone Simonsen, der ikke ser mundbind og forsamlingsforbud som proportionale værktøjer mod influenza-virus.

Hun mener i stedet, at vi skal holde fast i de gode hygiejnevaner med håndvask og rengøring.

»Det gode ved at skrue op for rengøring er, at det også reducerer de andre infektionssygdomme,« lyder det fra Lone Simonsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.