Tre af ti corona-tilfælde sidste uge var delta-varianter

29,7 procent af sidste uges analyserede coronaprøver skyldtes delta. Der ses vækst denne uge, viser SSI-tal.

Artiklens øverste billede
Der er registreret 319 tilfælde med Delta-varianten i sidste uge. Det er tre ud af ti af de knap 1100 analyserede positive prøver. I alt blev 1314 registreret smittet. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Knap hver tredje positive coronaprøve i sidste uge, som er blevet analyseret, var med den mere smitsomme Delta-variant. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

1074 smittetilfælde fra sidste uge er blevet sekventeret. Af dem var 319 - eller 29,7 procent - med Delta-varianten.

Der blev i alt registreret 1314 coronatilfælde i sidste uge, og det er altså knap 82 procent, som er sekventeret.

Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år. Siden har den spredt sig til store dele af verden, og i april blev den første gang set i Danmark.

Selv om Delta-varianten breder sig i landet, er antallet af indlagte faldende. Fredag er 44 personer indlagt med coronavirus - et fald på fire fra torsdag.

Det skyldes ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, at de fleste ældre og sårbare er vaccineret.

- Til gengæld spredes varianten jo i de yngre aldersgrupper, der generelt tåler infektionen bedre, men man skal ikke være blind for, at der er nogen, der også får symptomgivende infektion og langvarige senfølger af det her, siger Hans Jørn Kolmos.

Han nævner også de få ældre, der ikke er beskyttet, og risikoen for flere mutationer som en god grund til stadig at være forsigtige.

- Det her er en påmindelse om, at det gælder om at få trykket virus så meget ned som muligt, indtil vi har vaccineret så mange, at vi opnår noget, der minder om flokimmunitet, siger han.

Varianten har en mutation, som giver en nedsat følsomhed over for antistoffer. Det vurderes dog, at vaccinerne virker mod varianten, selv om effekten efter første stik ikke er lige så stor som ved tidligere varianter.

Opgørelsen fra SSI indeholder for første gang også tal for, hvor mange Delta-tilfælde der er registreret i den indeværende uge.

Her fylder varianten indtil videre mere end i sidste uge. Af de 80 analyserede prøver har 53 vist sig at være med Delta-varianten. Det svarer til 66,3 procent - eller to ud af tre tilfælde.

Det er dog kun hver sjette af de prøver, der indtil videre er registreret for ugen, som er analyseret. Det er altså større usikkerhed om andelen.

Ifølge DR er det dog SSI’s vurdering, at varianten allerede fra lørdag vil være den dominerende variant i Danmark.

I et notat, som DR har set, vurderer SSI, at der må forventes stigende smitte i samfundet på grund af variantens smitsomhed og genåbningen af samfundet.

Delta-varianten er tidligere blevet kaldt den indiske variant, da den først blev set her. Det har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dog droppet.

I stedet henvises der nu til coronavarianter med bogstaver fra det græske alfabet for at undgå stigmatisering af bestemte lande. Af samme grund kaldes den britiske variant nu Alpha-varianten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.