Sigvard Stampe Villadsen jagtede hemmelig skat i Grønland i 18 år – og fandt den

I 1952 blev to kasser i dybeste fortrolighed sejlet til Grønland og gravet ned på et hemmeligt sted.

Indholdet skulle i yderste konsekvens gøre det muligt at genopbygge Danmark efter en altødelæggende atomkrig, men i næsten en menneskealder lå kasserne glemt og forsvundet.

Sådan kunne historien være endt, hvis ikke Sigvard Stampe Villadsen var kommet ind i billedet i 2002.

Under en oprydning i forbindelse med en fyringsrunde i Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor Stampe Villadsen dengang var kontorchef, landede indholdet af et gammelt stålskab en dag på hans skrivebord.

»Det var helt tilfældigt. Jeg var tilbøjelig til at smide det hele ud, men i stedet kom jeg til at bladre bunken igennem for at se, om der var noget interessant,« fortæller han.

Blandt papirerne lå en brun konvolut med et sæt nøgler og et håndskrevet brev fra 1952, hvor en vis Jens-Frederik Chantelou omtalte to kasser, som var sejlet til Grønland. Chantelou var officer men først og fremmest statsgeodæt og afdelingsleder på Geodætisk Institut, som stod for den grundlæggende opmåling af riget. Det var ham, der havde gravet kasserne ned.

En drengedrøm kom op i Stampe Villadsen:

»En skattejagt!«

Sidste brik i puslespillet

Hele fortællingen kan lige nu opleves i DR-dokumentaren i tre afsnit, ”På sporet af de hemmelige koldkrigskasser”.

Lang historie kort så lykkedes det Stampe Villadsen og nogle flere at indsnævre kassernes placering til et fjeldområde lidt uden for Sisimiut. I 2015 rejste han sammen med en journalist fra Politiken til stedet, men selv om eventyrerne kom snublende tæt på, lykkedes det dem ikke at finde skatten.

De manglede den sidste brik i puslespillet, som først faldt på plads i 2019, da Stampe Villadsens ven og tidligere kollega, Kristian Keller, geodæt fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, fandt Chantelous grønne notesbog fra sommeren 1952 på Rigsarkivet.

Bogen afslørede de præcise koordinater for, hvor kasserne lå begravet.

Atomapokalypsen truede

I dag er den 69-årige Stampe Villadsen pensioneret, men gennem sin lange karriere som landinspektør var han med til at opmåle Danmark på kryds og tværs. Blandt andet stod han i spidsen for at omregne de data, der gjorde det muligt at lave digitale matrikelkort over hele landet i 1990’erne, og han var også været med til at indføre et nyt koordinatsystem, der banede vejen for, at vi alle kan bruge GPS i dag uden at tænke over det.

Tanken om kasserne højt mod nord kunne han dog ikke slippe.

»Det lå hele tiden i baghovedet, at en dag ville jeg rejse til Grønland og lede efter skatten,« siger han.

Ud over selve jagten var han fascineret af den historiske kontekst, som kasserne blev begravet i. Året 1952 – pudsigt nok samme år, som Stampe Villadsen selv blev født – var Den Kolde Krig allerede i fuld gang, Danmark var lige blevet medlem af Nato, og Sovjetunionen og USA detonerede stadig større brintbomber i kapløb med hinanden.

»Frygten for atomkrig var overvældende, og man forberedte blandt andet massegrave til flere hundredetusinde mennesker på en campingplads uden for København,« fortæller Stampe Villadsen.

Han måtte tilbage til Grønland.

Missionen lykkes

Sidste år stod Stampe Villadsen derfor atter lidt uden for Sisimiut med en spade i hånden – denne gang sammen med Kristian Keller, et tv-hold og ekspeditionens tredje medlem, arkivar og forsker ved Rigsarkivet Lif Lund Jacobsen.

Chantelous notesbog talte sandt. Pludselig dukkede koldkrigskassernes kistelåg op ad det grønlandske fjeld.

Godt beskyttet i rødlakerede pengeskabe lå trækasser fulde af mikrofilm med vital information om det danske land – opmålinger over Grønland og nøjagtige højder og koordinater for samtlige danske fikspunkter, der lå til grund for kortlægning og etablering af hovedveje, broer, havne osv. En komplet kopi af Geodætisk Instituts opmålingsarkiv.

Et vedlagt brev forklarede, at materialet skulle bevares for eftertiden, hvis en »katastrofe skulle ramme Europa«, og instituttets materiale risikerede ødelæggelse. Mikrofilmene var altså kopier af ting, man allerede havde i forvejen, men pyt nu med det.

For Stampe Villadsen var det kulminationen på 18 års skattejagt, og selv om han ikke er en mand med de store armbevægelser, så var han glad:

»Bingo. Det er godt, det her,« tænkte han.

Skattejagten fortsætter på DR1 mandag kl. 20.00 eller på dr.dk/tv.