Gammel mine i Hanstholm skal sprænges fem kilometer fra land
Der kan stadig være miner, bomber og anden gammel ammunition i tusindvis i dansk farvand. I Hanstholm undersøger man en såkaldt hornmine, som en fisker har bragt i havn.
På Hanstholm Havn er en gammel mine dukket op på kajen.
Den blev ved en fejl bragt ind i havnebassinet af et udenlandsk fiskefartøj onsdag formiddag og har ført til en større afspærring af området.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der formentlig tale om en hornmine - muligvis fra Anden Verdenskrig. Derfor har man tilkaldt Søværnets minører.
Eksperterne vurderer, at minen har en »funktionsdygtig sprængladning og detonator,« oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Når Søværnet skal øve sig i at rydde miner, behøver de ikke lægge øvelsesminer ud. De sejler bare en tur.
Man har afspærret området, fordi minen indeholder sprængstof og i yderste konsekvens vil kunne gå af, uddyber kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestjyllands Politi, Mette Quistgaard.
Forsvarets eksperter vil have minen tilbage i vandet. Planen er at sprænge den fem kilometer ud ud for Slettestrand.
En hornmine er af de helt tidlige opfindelser, forklarer sprængstofekspert og sikkerhedsleder ved Aarhus Universitet, Peter Hald.
»Det er en helt klassisk sømine, hvor der sidder 4-6 horn og stritter på toppen. I hornet sidder en glasampul med batterivæske i. Når du sejler ind i minen og bøjer hornet, knuser du glasampullen. Så løber batterivæsken ned i et tørt batteri. Når det får væske, laver det strøm, og den strøm går i i detonatoren, som tænder minen,« siger han.
Hornminerne blev trukket ned under havoverfladen af et lod med en wire, så de hverken kunne ses fra overfladen eller falde til bunds, hvor ingen ville påsejle dem. Derfor vil efterladte miner nogle steder befinde sig flydende få meter under vandet.
»Det er egentlig en genial måde at gøre på. Den kan holde sig rigtigt længe. Du har et tørt batteri og en glasampul, der ikke bliver dårligt. Så længe materialet er intakt, er den god.«
Fundet i Hanstholm er ikke usædvanligt, vurderer Peter Hald.
»Der ligger så meget møg ude på havbunden.«
I 2019 lavede TV 2 en udsendelse om Søværnets Dykkertjeneste. Tjenesten estimerede dengang, at der stadig fandtes 4.000-6.000 våben tilbage i dansk farvand. Flybomber, søminer, granater og anden ammunition.
Ifølge Søværnets Dykkertjeneste blev der dumpet 10.000 miner i danske have ved Første Verdenskrig, og yderligere 40.000 miner i vandene omkring Danmark ved Anden Verdenskrig.
»Mange skibe sank både under krigene og i perioderne efter, fordi man havde miner til at ligge og flyde rundt omkring. Man lagde enorme minefelter ud i Nordsøen og nede langs hele kanten af Europa. Der blev også kastet miner fra fly. Så dem har vi i indre farvande i Danmark,« siger Peter Hald.
»Når Søværnet skal øve sig i at rydde miner, behøver de ikke lægge øvelsesminer ud. De sejler bare en tur.«
Fiskerne får nogle gange noget uventet i nettet og anbefales normalt at markere positionen frem for at tage minerne med hjem. Det er uvist, hvorfor det er sket i Hanstholm.
Hvad er risikoen ved dem?
»Søminerne ligger og flyder derude. Det er jo en hulens masse sprængstof i. Det kan være flere hundrede kilo i bundminer, og i hornminerne typisk omkring 80 kilo. Sprængstoffet er ret upåvirket. Det virker fint. Støbt trotyl går nogenlunde lige så svært til som plastic,« siger Peter Hald.
Som regel er tændmekanismen dog mere eller mindre ødelagt af at ligge så længe.
»Men man kan aldrig vide, hvad der ellers sidder af mekaniske indretninger eller forvitret sprængstof, som så kan fungere. Så når man finder søminer, skal man absolut tage det alvorligt,« siger han.
Hvad angår minen i Hanstholm, vil Midt- og Vestjyllands Politi se nærmere på sagen for at klarlægge, om der er foregået noget strafbart. Normalt vil farligt gods blive læsset af længere ude på havnen, men det er altså ikke sket.
Først når minen er bragt på afstand, bliver afspærringen ophævet, så man kan få adgang til de evakuerede bygninger. Det er uvist, hvor længe operationen vil tage.