Rektorer er uenige om stram elevfordeling

Det griber for meget ind i de unges uddannelsesvalg, når et politisk flertal nu vil stramme styringen af optaget på landets gymnasiale uddannelser.

Sådan lyder kritikken, efter at et politisk flertal torsdag fremlagde en ny model for fordeling af elever til gymnasier og handelsskoler.

Aftalen skal hjælpe gymnasier i landdistrikterne med dalende elevtal og samtidig forhindre, at elever med ikkevestlig baggrund samles på enkelte gymnasier i de store byer.

Omkring Aarhus, Odense og København skal elever derfor fremover fordeles ud fra forældrenes indkomst, så andelen af elever fra familier med høje og lave indkomster svarer til det omkringliggende samfund. Samtidig fjernes muligheden for, at elever kan skrive sig på venteliste til et mere populært gymnasium, og der sættes et loft over elevtallet på private gymnasier i zonerne.

Kirsten Skov, rektor på det meget søgte Marselisborg Gymnasium i Aarhus, kalder aftalen for »frygtelig« og mener, at den afskaffer elevernes frie valg. Også rektorer på andre store og populære gymnasier i Vejle og Aalborg er kritiske. Aftalen får omvendt ros fra rektor Lone Sandholdt Jacobsen, Viby Gymnasium i Aarhus, der har en høj andel af tosprogede elever og et lavt ansøgertal:

»Det her vil betyde, at jeg fremover får en betydelig lavere andel af elever med en ikkevestlig baggrund.«

Både Venstre og De Konservative kritiserer aftalen.

»Elevernes frie valg er helt fundamentalt, og det skal der ikke skabes usikkerhed om,« siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby, der frygter, at nogle unge helt vil droppe gymnasiet på grund af de nye fordelingskrav.

»Det er ren betonsocialisme,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

»Man vil styre de unge rundt som får på marken,« siger hun.

Regeringen selv anerkender, at aftalen vil begrænse elevernes valg i de områder, hvor elever skal fordeles efter indkomst. Her vil andelen af gymnasieelever, der får deres førsteprioritet opfyldt, falde fra 90 pct. til 84 pct., vurderer Undervisningsministeriet.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder effekten på elevernes frie valg »marginal«:

»Det har meget negative konsekvenser for unge mennesker, når vi i dag ikke har blandede skoler. Det giver de unge ringere uddannelser og ringere dannelse, fordi de ikke lærer hinanden at kende på tværs af sociale og etniske skel.«

Bag aftalen står regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet.