Politiet skal forklare svigt i stor sag om sexafpresning

Politiet skal nu redegøre for, hvorfor det tog tre år, før gerningsmanden blev anholdt i en sag, der er blevet kaldt den groveste og mest omfattende sag om seksuel afpresning i Danmark.

Det fortæller DR, som har oprullet hele sagen.

Fra 2016 til 2019 havde en i dag 22-årig mand frit spil til at afpresse og forsøge at afpresse i alt 169 unge piger og børn. De yngste var bare 11 år gamle.

Manden kontaktede sine ofre via sociale medier og manipulerede dem til at udføre seksuelle handlinger foran kameraet. Derefter brugte han billederne og videoerne til at presse pigerne til at udføre stadig mere grænseoverskridende seksuelle handlinger. En 16-årig pige blev voldtaget som en del af afpresningen.

11 forskellige politikredse modtog i alt 68 anmeldelser fra ofre eller forældre i sagen, og politiet kendte allerede identiteten på gerningsmanden næsten et år inden hans anholdelse. Politiet fik nemlig mandens telefonnummer, men først 11 måneder senere blev han anholdt. I mellemtiden havde han afpresset eller forsøgt at afpresse yderligere 134 piger, beretter DR.

Justitsminister Nick Hækkerup har nu bedt politiet om en redegørelse for at få svar på, hvorfor der gik så lang tid. Over for DR kalder ministeren situationen »helt uacceptabel« og understreger, at den ikke må kunne gentage sig.

Ingen enlig svale

Spørger man Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, er sagen ingen enlig svale. Politiet har et generelt problem med at efterforske sager om digitale krænkelser, vurderer han. Ofte mangler politikredsene det store overblik, der kan forbinde prikkerne og føre til opklaring.

»En enkelt politikreds sidder måske med fem-seks sager, som kan ligne hinanden. Men når alle politikredse i Danmark gør det, så er det, at man kan nå op på 169 ofre for den samme serieafpresser,« siger han.

Problemet har allerede kostet tillid til politiet:

»Når jeg arbejder med unge, oplever jeg en stor frustration og mistro til politiet. Vi møder flere og flere unge med holdningen ”politiet kan jo alligevel ikke gøre noget, så jeg behøver ikke anmelde min oplevelse”. Og når færre unge anmelder deres digitale overgreb, så behøver politiet ikke prioritere området så højt, for ”der er jo ikke så mange sager”. Og så har man den onde cirkel,« siger Christian Mogensen.

Også hos Offerrådgivningen i Danmark oplever man, at ofre for digitale sexkrænkelser kommer i klemme:

»Politiet har enormt meget at se til. Derfor er sagsbehandlingstiderne uacceptabelt lange, og det er med til at fastholde ofre i en situation, som er meget svær at bevæge sig videre fra. Hvis vi skal den her type kriminalitet til livs og hjælpe ofrene videre, kræver det simpelthen, at politiet får flere ressourcer til at løfte opgaven,« siger sekretariatsleder Dorte Kallestrup Mortensen.

Politiet har dog fået mere fokus på digitale sexkrænkelser og såkaldt sextortion de senere år. I 2019 blev det muligt at anmelde sagerne digitalt, og som en del af den seneste politiaftale har Folketinget besluttet, at der skal oprettes en ny digital politienhed, der kan patruljere på sociale medier.

Seks års fængsel

Den 22-årige serieafpresser blev i 2020 idømt seks års fængsel og fik forbud mod at kontakte børn på nettet i fem år. Han blev også fundet skyldig i en voldtægt og skulle betale godtgørelser på mellem 5.000 og 110.000 kr. til flere af ofrene.

Politiets Nationale Cyper Crime Center har ikke ønsket at udtale sig, da man arbejder på redegørelsen til justitsministeren om sagens forløb.

Rigspolitichef Thorkild Fogde erkender over for DR, at politiet har svigtet:

»Politiets allervigtigste opgave er at være der for borgerne, når de har brug for hjælp til at undgå kriminalitet. Det synes jeg ikke i tilstrækkelig grad, vi har været her,« siger han.