Fortsæt til indhold
Indland

Partier kræver opgør med »skolepolitisk kæmpebrøler« efter reform-rapport

En redegørelse afslører - igen - at der er langt til målsætning om at forbedre faglighed og trivsel på folkeskolerne efter reform. SF og Enhedslisten vil gøre op med detailstyring.

»En skolepolitisk kæmpebrøler«.

Sådan betegner SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, den folkeskolereform, der blev implementeret for snart syv år siden, efter at en redegørelse af reformen fredag blev offentliggjort fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Redegørelsen bekræfter det, som også har været konklusionen i tidligere evalueringer og nationale test i folkeskolen. Nemlig at det ikke er lykkedes at løfte elevernes faglige niveau eller forbedre trivslen blandt eleverne.

»Redegørelsen viser med al tydelighed, at der er brug for ændringer, fordi det man lavede i 2013 virker ikke. Den lange skoledag og detailstyringen fra Christiansborg er en skolepolitisk kæmpebrøler, som man bør ændre på,« siger Jacob Mark.

Redegørelsen, der blev offentliggjort fredag formiddag, slår blandt andet fast, at det ikke er lykkedes at indfri nogen af de resultatmål, der i sin tid blev opsat for reformen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer i en kronik i Berlingske til ro om folkeskolen. Hun lægger op til øget samarbejde med alle folkeskolens parter og opfordrer til at »holde reformfingrene i ro«.

»Vi skal fortsætte arbejdet med de elementer af reformen, som virker, og samtidig begynde at tale om, hvordan vi gennem justeringer på konkrete områder forbedrer folkeskolen,« siger hun.

For Jacob Mark er det dog oplagt, hvad der skal ske med folkeskolen. SF vil således give skolerne mere frihed til selv at fordele ressourcerne.

»SF kommer ikke til at acceptere, at det skulle være nok at nedsætte et samarbejdsforum langt fra folkeskolerne. Der er brug for konkrete ændringer, og at man sætter folkeskolerne fri, « siger han.

Også i Enhedslisten er man ved at blive utålmodig efter at se nogle positive resultater af reformen.

»Jeg er lidt bekymret over formuleringerne om, at store reformer skal have 5-15 år for at virke. Jeg vil i hvert fald sige, at jeg ikke håber, at vi skal vente til 2029, fordi vi står med problemer, som reformen skulle løse. De er fortsat uløste,« siger partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Han vil - ligesom Jacob Mark - give skolerne mere frihed til selv at tilrettelægge skoledagen. Helt konkret lægger Enhedslisten blandt andet op til et opgør med lange skoledage.fyrt

I oppositionen kommer konklusionerne i redegørelsen ikke bag på Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby - tværtimod.

»Jeg forstår ikke, hvorfor ministeren har forsinket redegørelsen med mere end halvandet år, fordi der står intet nyt i den. Der er ingen nye resultater og ingen ny forskning. Den siger grundlæggende det, som vi vidste i forvejen; nemlig at folkeskolereformen ikke er lykkedes,« siger hun.

Ellen Trane Nørby understreger, at Venstre også nedsatte et samarbejdsforum, der skulle arbejde for at løse problemerne i folkeskolen, da partiet havde regeringsmagten. Derfor er der ifølge hende heller intet nyt i det initiativ, som ministeren lægger op til.

»Det, vi fortsat mangler, er, at Socialdemokraterne også vil være med til at lave de justeringer, som sektoren har efterlyst i lang tid,« siger hun.