Minister vil have ro om skolereform efter seks frugtløse år

Folkeskolereformens målsætninger er ikke indfriet endnu.

Det er konklusionen i en redegørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der er offentliggjort fredag formiddag.

Heri fremgår det, at elevernes faglige niveau stort set er uændret, og at den gennemsnitlige trivsel ligger på et stabilt niveau efter implementeringen af reformen.

Ifølge ministeriet giver resultatet af rapporten »ikke entydigt svar på virkningerne af folkeskolereformen«.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil erkender dog, at der stadig er store udfordringer med at nå målsætningerne.

»Når man læser rapporten og ser på konklusionerne, så må man sige, at reformen ikke har leveret på de mål, man satte op. Det betyder ikke, at der ikke er dele, der fungerer, men vi er ikke i mål,« siger hun.

Hun mener samtidig ikke, at redegørelsen giver anledning til et opgør med reformen.

»Vi må bevæge os væk fra at diskutere for og imod reformen. Vi skal fortsætte arbejdet med de elementer af reformen, som virker, og samtidig begynde at tale om, hvordan vi gennem justeringer på konkrete områder forbedrer folkeskolen.«

Resultaterne i redegørelsen bygger på allerede offentliggjorte testresultater. Her fremgår det, at ingen af reformens resultatmål er indfriet her seks år efter reformen.

Pernille Rosenkrantz-Theil har i fredagens udgave af Berlingske adresseret nogle af de udfordringer, som folkeskolen står over for. I stedet for gennemgribende reformer eller ændringer lægger hun op til øget samarbejde med alle folkeskolens parter. Det skal ske under initiativet ”Sammen om skolen”.

Du har tidligere sagt, at det kræver ændringer i elefantstørrelsen at løse problemerne i folkeskolen. Nu lægger du op til øget samarbejde med folkeskolens parter seks år efter reformen. Hvordan harmonerer det?

»Elefanter spises bedst i bidder. Det, man forsøgte, da man lavede reformen, var at gabe over hele elefanten på én gang. Den skal spises i bidder, og det skal gøres i tæt samarbejde med alle folkeskolens parter,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Det skal gøres emne for emne, i stedet for at kaste hele folkeskolen op i luften på én gang. Man skal ikke tage fejl af, at problemerne er lige så store og på nogle punkter større, end da vi satte reformen i gang i sin tid, og det skal vi tage mægtig alvorligt,« tilføjer hun.

Redegørelsen fra ministeriet har været længe undervejs.

Som et led i aftalen om skolereformen, der trådte i kraft 1. august 2014, blev det besluttet, at ministeren »senest fem år efter lovens ikrafttræden« skulle udarbejde en redegørelse »om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer«.

Ministeren valgte dog i november at udskyde fremlæggelsen af redegørelsen til første halvår 2021.