Folkeskolen har svært ved at tiltrække nyuddannede lærere

I en tid, hvor historier om lærernes dårlige arbejdsvilkår fylder meget i den offentlige debat, er det ikke overraskende, at 42,6 pct. af de kommende lærere ifølge en undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds har tænkt sig at søge arbejde andre steder end i folkeskolen. Sådan lyder det fra Caroline Holdflod Nørgaard, der er forperson for landskredsen.

»Men det er stærkt bekymrende,« siger hun og fortsætter:

»Kombineret med, at vi har et meget stort frafald på læreruddannelsen, er det et kæmpestort problem, når vi ved, hvor afhængig folkeskolen er af, at der bliver ved med at komme en tilstrømning af dygtige lærere.«

Ifølge Caroline Holdflod Nørgaard kan det som nyuddannet lærer være svært at leve op til ens høje idealer, når man skal ud at arbejde i en folkeskole, hvor store klasser, manglende tid til forberedelse og inklusionsloven præger hverdagen. Hun kommer derfor med en opfordring til kommunerne, skolelederne og politikerne om at styrke indsatsen over for de nyuddannede:

»Der er lavthængende frugt i at lave ordninger for nye lærere, hvor de bliver tilbudt et mentorforløb og har lidt færre timer i begyndelsen af deres ansættelse. Vi ved fra al forskning, at det er noget af det, der virker i forhold til at fastholde lærerne ude i folkeskolen.«

Det synspunkt bakkes op af Elsebeth Jensen, som er forperson for ledernetværket for alle landets læreruddannelser og dekan på VIA’s læreruddannelser:

»Lige nu er der ikke en tydelig overgang fra studiet til det første år som lærer. Vi ved, at det hjælper med mentorordninger, der sluser de nye lærere ind på skolerne. Er en nyuddannet lærer en ekspert? Nej. Den forståelse har man f.eks. i forhold til en nyuddannet læge, som skal igennem en masse forskelligt for at være helt uddannet, men den forståelse mangler i forhold til det at være lærer,« siger Elsebeth Jensen og tilføjer:

»Heldigvis ser det ud til, at den nye overenskomst, der lige er indgået mellem KL og DLF (Danmarks Lærerforening, red.), giver mulighed for mere støtte til de nyuddannede.«

Caroline Holdflod Nørgaard, der som forperson i Lærerstuderendes Landskreds også sidder i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, deler ikke samme begejstring over det nye overenskomstforlig:

»Selvom det er positivt, at parterne har prioriteret et projekt om nyuddannede i overenskomsten, så kan det bestemt ikke stå alene. Vi har brug for mere viden og flere gode eksempler på det her område.«

Praktik kræver feedback

Caroline Holdflod Nørgaard mener også, at det er vigtigt at styrke og forlænge praktikopholdene på læreruddannelsen.

»Lærerstuderende har i dag kun 18 ugers praktik i løbet af fire års uddannelse. Kvaliteten er svingende, og de færreste studerende møder en uddannet praktiklærer, der kan hjælpe den studerende med at skabe forbindelseslinjer mellem det, der sker i klasselokalet, og den teoretiske viden fra professionshøjskolen,« siger hun og fortsætter:

»Folkeskolerne har en vigtig rolle som meduddannere, og derfor er det altafgørende, at de lærere, der modtager studerende i praktik, er uddannede til at løfte den opgave. Og så er praktikken nødt til at have et omfang og en varighed, hvor vi kan nå at opbygge relationer til elever, kollegaer og forældre – særligt i den sidste halvdel af uddannelsen.«

Ifølge Elsebeth Jensen er det vigtigt, at praktikken følges op af feedback og evaluering – ellers risikerer man, at en dårlig praktikoplevelse kan give de studerende en følelse af ikke at være ordentligt klædt på til arbejdet.

»Jeg tror, at det kan skræmme de studerende væk, når de er ude i praktik og oplever noget, de ikke mestrer,« siger Elsebeth Jensen.

På læreruddannelserne har man haft fokus på at ruste de lærerstuderende til de udfordringer, som ligger ud over selve det didaktiske, fortæller Elsebeth Jensen. Og det har man til dels haft held med:

»I de senere år har de lærerstuderende selv vurderet, at de har bedre kompetencer i klasseledelse og den slags funktioner, men de vurderer stadig, at de mangler kompetencer til at varetage skole-hjem-arbejde og konflikthåndtering godt nok. Så det er noget, vi har meget opmærksomhed på nu,« siger hun.

Tid til at finde sig selv

Omtrent hver tredje lærerstuderende ender med at droppe ud i løbet af uddannelsen. Det er ifølge Caroline Holdflod Nørgaard et nedslående tal, som end ikke reformen af læreruddannelsen i 2012 har fået bugt på. Hun tror, at et højere timetal på uddannelsen vil kunne mindske frafaldet.

»I gennemsnit har lærerstuderende 12 timers fysisk undervisning om ugen. På en uddannelse, der handler så meget om, hvordan man bringer sig selv i spil i mødet med andre mennesker, er det simpelthen for lidt,« siger hun.

Det er dekan Elsebeth Jensen enig i:

»Det er faktisk et stort ansvar at komme ud og stå som lærer med en stor gruppe børn. Derfor er det vigtigt for de nye lærere at finde ud af, hvilken slags lærer de er. Det kræver, at de har stået i nogle vanskelige situationer, og at de har fået feedback på deres måder at tackle dem på,« siger hun og tilføjer:

»Det er ikke noget, man kan læse sig til. Der skal man være sammen i et rum, og det tager noget tid.«

For tiden arbejder en udviklingsgruppe i regi af Undervisningsministeriet med forslag til en revision af læreruddannelsen, men om der bliver afsat midler til flere undervisningstimer, er endnu uvist.