Fnatmiderne lurer stadig i de danske hjem
En del af de danske fnatmider har indtil videre overlevet diverse afstandskrav, sprit og øvrige værnemidler, og de kan meget vel være klar til endnu en opformering, når coronarestriktionerne ophører.
Fnatmiden er på alle måder væmmelig.
Et besøg fra den betyder oftest irriterende kløe og dertilhørende søvnbesvær hos den vært eller værtinde, der lægger hud til midens graveri og ivrige æglægning.
Forud for coronanedlukningen i marts kæmpede landets sundhedsaktører mod noget, der blev betegnet som en »epidemi« af netop fnat, der i flere tilfælde var yderst krasbørstige at slippe af med igen.
Nedlukningen af Danmark tog toppen af midernes spredning, men ud fra indkøbstal i Apotekerforeningen spøger fnatten alligevel stadig ude i en lang række af de danske hjem.
De viser nemlig, at danske apoteker købte 20.303 doser fnatcreme hjem i januar. Det er mindre end i januar 2020, men et godt stykke over gennemsnittet for januar måned siden 2015, der lyder på omkring 12.700 doser.
Ifølge ledende overlæge Simon Francis Thomsen fra hudafdelingen på Bisbebjerg Hospital er der en overhængende risiko for, at smitten vil tage til i styrke i takt med en kommende genåbning.
»Vores fornemmelse er, at smitten ikke er sluppet ude i samfundet, så vi må forvente, at den nok blusser mere op, når vi åbner for samfundet igen,« siger den ledende overlæge.
Et eksempel på, at miderne muligvis kan stå på spring til at vandre ud og formere sig i eksempelvis skoler og på diverse institutioner, kan læses i tal for indkøbet af fnatcreme på landets apoteker.
Tallene viser nemlig, at apotekernes indkøb af den såkaldte permethrincreme, der er den primære behandlingsmetode, faldt gennem forårets nedlukning og frem til sommerferien, men at mængden af indkøbt creme igen steg gradvist i takt med, at skolerne og institutioner igen åbnede op omkring august måned.
Indkøbstallene stemmer ifølge Apotekerforeningen meget godt overens med salgstallene, men der skal ifølge chefkonsulent Helle Jacobsgaard tages højde for en forsinkelse, der samtidigt kan forklare, hvorfor indkøbet i marts 2020 stadig lå på et højt niveau trods nedlukningen før månedens midtvejsmærke.
»Da skolerne lukkede midt i marts, var der nogen, der eksempelvis kom hjem fra efterskole og fortsat skulle behandles,« siger hun.
Samlet set blev der ifølge Apotekerforeningen indkøbt 188.109 doser creme ind i 2019, mens der gennem 2020 blev indkøbt 194.345 tuber.
Samtidig skal det med i ligningen, at det i perioder af 2019 var svært for apotekerne af få cremen hjem, og at det fra november 2019 blev muligt for hudlæger og praktiserende læger at tilbyde pillebehandlinger mod fnatten, da det i flere tilfælde udviste tegn på resistens overfor cremen.
Det har ikke været muligt at finde nationale tal på salget af ivermectinholdige piller, men data over recepter til nordjyske borgere viser, at mængden af piller til nordjyder har fulgt nogenlunde samme udvikling som apotekernes indkøb af permethrincreme.
Også hudlæge Jakob Torp Madsen fra Odense har mærket efterspørgslen på pillerne i sin klinik.
»Alle vil jo have piller i dag, så jeg vil skyde på, at man vil se en voldsom stigning i pillebehandlinger,« siger hudlægen, der fra sin stol i Odense har oplevet et generelt højt antal fnatpatienter gennem det seneste år. Han vurderer, det drejer sig om i gennemsnit ca. 15 hver uge:
»Da coronaepidemien kom, tænkte vi, at det ville stoppe, men det har ikke haft en dyt betydning, hvis du spørger mig.«